Huawei P10 Lite når også ud i butikkerne

Huawei P10 Lite er på vej. Vi har set nærmere på rygterne og alle detaljerne om P10 Lite.

Huawei P10 Lite hvid (Foto: GSMarena.com)

Huawei P10 Lite hvid (Foto: GSMarena.com)

Huawei havde stort fokus på deres to topmodeller P10 og P10 Plus under lancering ved dette års Mobile World Congress, men glemte helt at nævne deres mindre P10 Lite model.

Ifølge GSMarena.com har selskabet en efterfølger til P9 Lite under opsejling. Internetmediet fortæller, at flere hollandske forhandlere har produktet listet i deres system. Alle detaljerne ser ud til at være klar, hvorfor man kan undre sig over, at telefonen ikke fik opmærksomhed under lanceringen af de to topmodeller.

Trods navnet P10 til fælles med de to større modeller, så deler P10 Lite ikke meget med dens brødre. Designet er hovedsageligt af glas. Med både for og bagside af det skrøbelige materiale differentierer den sig fra P10 og P10 Plus der har bagside af metal.

Designet er afrundet og lækkert at se på. Det er afrundet glas, der pryder både for og bagside. Bagsiden bliver dog brudt af en centreret fingeraftrykslæser.

Et nærmere kig på detaljerne

Huawei P10 Lite sort (Foto: GSMarena.com)

Huawei P10 Lite sort (Foto: GSMarena.com)

Kigger vi på specifikationerne, ser det ud til, at vi får glæde af en 5,2 tommer IPS LCD skærm. Opløsningen bliver på 1920 x 1080 pixels, også kaldet Full HD. Til at vække værket til live bliver telefonen drevet af et 3.000 mAh batteri. Det tegner sig dermed til en distanceløber, når det kommer til batteritiden – en velkendt feature fra Huawei.

Med 3.000 mAh batter, burde det ikke blive et problem at få sparket gang i den, forhåbentligt livlige Kirin 655 processor, produceret af Huaweis egne processorfabrik. Processoren er med hele otte kerner af typen A53. Grafikdelen bliver trukket af en Mali-T830MP2 processor. Det hele bliver understøttet af 4 GB RAM.

Skal vi finde fokus i optikken, kan vi formegentligt se frem til er 12 megapixels kamera, med f/2.2 blænde og LED-blitz. Til de selfie hungrende vil Huawei P10 Lite blive udstyret med en otte megapixels kamera.

Til at lagre dine billeder kan du se frem til 32 GB intern hukommelse, der kan akumuleres med yderligere plads via et MicroSD-kort. Desværre er der lange udsigter til den nyere USB Type-C teknologi, der utroligt nok er sparet væk. Det betyder, at du må nøjes med den irriterende MicroUSB-port.

Heldigvis har Huawei ikke sparet på softwaren, der tilbyder Android 7.0 Nougat – ikke helt den nyeste, men på niveau med de andre P10-modeller i serien. Ovenpå Android, finder vi deres brugerflade tilpasninger, kaldet EMUI 5.1. Dette svarer til de to andre modeller.

Ifølge billederne der allerede er lækket af produktet, og som mest af alt ligner officielle pressefotos, kan vi se frem til tre farvevarianter hvid, sort og guld.

Det skal bemærkes, at denne artikel er baseret på tredjepartsinformationer som ikke er bekræftet af Huawei.

Mere til historien

Ligesom de to større P10-modeller fortæller de hollandske forhandlere, at Huawei P10 Lite vil komme i de første europæiske butikker i slutningen af marts. Prisen lyder på 349 euro, eller det der cirka svarer til 2.599 kroner (uden moms, afgifter m.v.) Til sammenligning kostede Huawei P9 Lite 2.499 kroner i vejledende pris, da den kom på markedet.

Google Pixel 8a – de seneste rygter om den billigere Pixel

Specifikationerne er afsløret på den kommende Google Pixel 8a i netop lækkede oplysninger.

(mere…)
Huawei har succes på elbilmarkedet

Samarbejdet mellem Seres og Huawei går rigtig godt og de sælger biler som aldrig før på det kinesiske marked.

(mere…)
Apple annoncerer nye iPads i næste uge

Nye iPad-modeller kan være på vej - måske allerede i næste uge. Sådan lyder de seneste rygter.

(mere…)
To nye AirPods (4. generation) er på vej

Apple begynder angiveligt produktionen af to nye AirPods-modeller (4. generation) i maj.

(mere…)
Samsung overvejer firkantet skærm til Galaxy Watch

Samsungs smartwatches i dag har en rund skærm, men det forlyder, at de måske bliver firkantede i fremtiden.

(mere…)
Huawei overhaler Samsung på foldbare smartphones

Samsung havde førstepladsen i 4. kvartal på markedet for foldbare smartphones, men det ligner at Huawei overhaler i 1. kvartal.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram