Android Wear 2.0 er klar – de største nyheder

Google er klar med den endelige udgave af Android Wear 2.0. Her er de største nyheder i den nye opdatering.

Hvilke smartwatches får Android Wear 2.0

Android Wear 2.0

Google har netop lanceret den nyeste version af deres styresystem til smartwatches. Android Wear 2.0 er navnet. Vi opsummerer herunder de største nyheder. Du kan læse mere på Googles officielle blog.

Android Wear 2.0 har været længe undervejs –rigtigt længe, men nu er den nye version af Android Wear endelig klar. Den byder på en række nye features, som skal være med til at forbedre oplevelsen med smartwatches.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

 – Android Wear 2.0 frigives 9. februar

Ny fitness-applikation – Google Fit

Android Wear kommer nu med den nye fitness-applikation, Google Fit, præinstalleret. Google Fit giver dig oplysninger om din hastighed, distance, puls og forbrændte kalorier, mens du løber, cykler, går eller dyrker anden motion/aktivitet.

De virkeligt dedikerede kan glæde sig over, at Google Fit kan måle repetitioner i eksempelvis mavebøjninger, squats, armbøjninger og vægtløftningsøvelser.

Installer apps direkte fra uret

Den nye opdatering gør det også nemmere, at få applikationer til uret. Og nemmere at installere dem. Det er nu muligt, at installere apps direkte fra dit smartwatch via Google Play Store.

Har dit ur en netforbindelse (3G/LTE) kan du også foretage opkald, sende beskeder, samt bruge de forskellige applikationer uanset, hvor din smartphone er.

 – Ikke alle smartwatches får Android Wear 2.0

Besvar beskeder direkte fra uret

Du kan nu læse og besvare en besked direkte fra dit Android Wear smartwatch. Du kan vælge at besvare beskeden via tale, emoji eller indtaste en tekst via Swift-keyboard. Du lader blot din finger glide hen over tastaturet for at skrive, det du ønsker i beskeden.

Indstil personlige urskiver

Android Wear 2.0 giver dig større mulighed for, at indstille og tilpasse urskiverne. Du kan eksempelvis vælge, at få vist din næste kalenderaftale, holde øje med fitness-mål, aktier eller andet. Så når du kigger på uret får du svar på meget mere end klokken.

Det er muligt med et enkelt swipe, at skifte til andre urskiver. Dermed kan du ændre det flere gange om dagen, så det passer til den situation du er i.

 – Android Wear nu kompatibelt med iPhone

Stemmeassistenten Google Assistant

Googles stemmeassistent Google Assistant findes pt. kun på Google Pixel, Google Pixel XL og Google Home. Men nu er Google Assistant også klar til smartwatches med Android Wear 2.0.

Præcis som på de øvrige enheder, så er kommandoen for at aktivere assistenten ”Okay Google”. Derefter er det blot at spørge løs og du får svar – i hvert fald på det meste.

 – Android Wear nu kompatibelt med iPhone

Google Assistant snakker kun engelsk og tysk, men flere sprog vil blive tilføjet løbende. Der er dog ingen oplysninger om, hvornår vi skal forvente Google Assistant kan tale dansk.

Lyt i øvrigt til vores podcast hvor vi sætter fokus på de digitale assistenter.

Mere til historien

Google Assistant er foruden Android Wear, Google Pixel og Google Home også på vej til Android TV.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.