Her afbryder Greenpeace Samsungs MWC-pressemøde

MWC: Samsungs pressemøde ved Mobile World Congress blev afbrudt af en demonstrant fra Greenpeace. Se episoden her.

Også bannere udenfor

Mobile World Congress er, udover journalister, politikere, producenter og diverse CEO’s også samlingsstedet for mange interesseorganisationer med hvert deres budskab. Således er det ikke unormalt, at møde folk der f.eks. demonstrerer mod mobilstråling eller andre mærkesager.

Mere sjældent er det, at se protesterne direkte inde ved pressemøderne, men det skete søndag ved Samsungs MWC-pressemøde.

En demonstrant fra Greenpeace stillede sig op i højre siden af scenen, og holdt et banner op foran de fremmødte journalister. Optrinnet skete mens David Lowes var på scenen. Det er Samsung Electronics Europes chef marketing officer.

Budskabet var ”Rething, Reuse, Recycle”. Det handlede om, at få opmærksomhed omkring hvordan Samsung håndterer de millioner af tilbagekaldte Galaxy Note 7 telefoner. Greenpeace er bekymret over de 4,3 millioner telefoners påvirkning af miljøet.

Udenfor bygningen blev et større banner rullet ned langs den ene side. Organisationen har lagt flere tweets om episoderne ud på deres spanske Twitter feed.

Efter episoden kom Samsung med følgende udtalelse til CNBC: ”Prioritized a safe and environmentally friendly process for disposing of devices. We are committed to working closely with regulatory bodies, as well as carrier partners, to ensure a responsible disposal plan for our devices”.

TIDSLINJE: Note 7 katastrofen dag for dag

Efter den korte afbrydelse lykkedes det Samsung at præsentere Galaxy Tab S3 og en dato for lanceringen af Galaxy S8 samt en Windows baseret tablet-enhed med tastatur.

Mere til historien

Under selve pressekonferencen var det en stillestående protest, og demonstranten blev eskorteret væk uden nogen form for dramatik.


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.