3: Er du berørt af afpresningssagen?

Har du modtaget en besked fra 3 om afpresningssagen, eller ved du endnu ikke om du er berørt, så bliv klogere på sagen her.

Billede af 3's hovedkontor i København (Foto: 3 Danmark)

Billede af 3’s hovedkontor i København (Foto: 3 Danmark)

Har du enten haft tændt fjernsynet, hørt radio eller læst nyheder på nettet hertil morgen/formiddag, så har du allerede hørt, at teleselskabet 3 er udsat for afpresning fra kriminelle, der er i besiddelse af kundeoplysninger på cirka 3.600 kundenumre. De kriminelle kræver et større millionbeløb for ikke at offentliggøre oplysningerne.

3 er hacket – kriminelle afpresser selskabet for millionbeløb

Er du bange for at være ramt, så kan du få dette oplyst. Bliv klogere på hvordan du gør dette i linket herunder.

Hackersag hos 3: Tjek om dine oplysninger er hacket

Er du 3-kunde, så sidder du foruden med det helt store og åbenlyse spørgsmål om du er ramt – måske også hvilke oplysninger de kriminelle har om de berørte? Har de fået adgang til kreditkortoplysninger? Kan man få et nyt telefonnummer gratis? Har de fået adgang til opkaldsfiler og sms’er?

Alle disse spørgsmål og mange flere kan du få svar på hurtigt og nemt. 3 har nemlig oprettet en FAQ-side på deres website, som giver svar på en række spørgsmål til berørte kunder. Du finder siden her.

De berørte kunder er alle ”rene” 3-kunder. Det betyder kort og godt, at kunder hos Oister eller Zenji ikke er berørt at det hack moderselskabet 3 har været udsat for.

Kunder hos Oister og Zenji er ikke hacket

3 kan desværre ikke oplyse noget om, hvornår de har en afklaring på sagen. Dette er op til politiet, som netop nu efterforsker sagen. Derfor er det at afvente resultatet af denne.

MereMobil.dk følger sagen.

Mere til historien

3 er det fjerdestørste mobilselskab i Danmark og i 2016 havde de en tilgang på 47.000 nye kunder. I samme periode mistede konkurrenten Telia 38.000 kunder.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.