Subway Surfers downloades fortsat i millionvis

For 5 år siden kom Subway Surfers, og spillet er fortsat en succes. 30 mio. downloads hver eneste måned.

Screenshots fra Subway Surfers

Screenshots fra Subway Surfers

Den danske spil-succes Subway Surfers har stadigvæk op mod 30 millioner downloads om måneden. Det på trods af, at det snart er fem år siden spillet blev lanceret første gang. Det skriver AndroidAuthority.com.

 – Verdens mest downloadede spil Subway Surfers er dansk

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Subway Surfers har også været i top 50 i både Apples App Store og Google Play siden lanceringen i 2012.

Spillet er også downloadet mere end én milliard gange. Denne milepæl blev nået tilbage i september 2015.

 – Subway Surfers-bagmænd tjener kassen på spilsucces

En af grundene til, at spillet fortsat er en stor succes er formentlig, at spillet jævnligt opdateres.

De danske bagmænd bag Subway Surfers har også fortsat store planer for spillet.

– ”Med den femte fødselsdag i maj, så har Kiloo & Sybo også store planer for at blive ved med at holde vores ‘Subway Surfers-community’ glade i 2017 og frem,” sådan lyder det fra Jeppe Bisbjerg fra Kiloo.

 – Bag om dansk app-succes

Du kan downloade Subway Surfers gratis i Apples App Store og Google Play Store.

Mere til historien

Har du børn der spiller meget på familien eller deres egen iPad/iPhone, så kan du benytte Familiedeling. MereMobil.dk guider dig her i, hvordan du sætter Familiedeling op på dine iOS-enheder.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.