iOS 10 nu installeret på 76 procent af iOS-enhederne

De nyeste tal fra Apple viser, at mere end hver syvende aktive iOS-enhed har iOS 10 installeret.

Opgørelse over udbredelsen af iOS-versionerne (Kilde: Apple)

Opgørelse over udbredelsen af iOS-versionerne – januar 2017 (Kilde: Apple)

Apple har netop udsendt den seneste opgørelse over udbredelsen af de forskellige iOS-versioner. Og den viser, at små fire måneder efter frigivelsen til offentligheden er iOS 10 nu installeret på 76 procent af de aktive iOS-enheder.

 – TEST: Apple AirPods – genial parring men skuffende lyd

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Antallet af installationer af iOS 10 er vokset betydeligt i løbet af juleferien. Faktisk er den steget hele 13 procent siden slutningen af november og frem til starten af januar. Ved opgørelsen den 27. november 2016 var iOS 10 installeret på 63 procent aktive iOS-enheder.

Der er 18 procent enheder, som har iOS 9 installeret. Mens kun 6 procent af alle aktive iOS-enheder har iOS 8 eller tidligere versioner installeret.

iOS 10.2 opdateringen, som blev udsendt den 12. december 2016, kan sagtens være en af grundene til stigningen. Denne opdatering introducerede en række nye features og nye emojis, samt forbedringer til Live Phones m.m.

 – Apple frigiver iOS 10.2 opdatering – download nu

Sidste år på nogenlunde samme tidspunkt var iOS 9 installeret på 75 procent af alle aktive enheder. Dermed er brugerne altså stadigvæk lige gode til at installere opdateringerne.

Mere til historien

Netop nu florerer rygter om, at Apple vil frigive den første betaversion af iOS 10.3 til udviklerne i næste uge – nærmere præcis tirsdag den 10. januar 2017. Dette har Apple endnu ikke bekræftet.

Læs også:
TIP: Sådan laver du backup af iPhone eller iPad


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.