HTC Desire 650 er lanceret – se pris og specifikation

HTC har haft stor succes med deres Desire-modeller, og nu er de klar med et nyt medlem. Læs mere om HTC Desire 650 her.

HTC Desire 650 (Foto: HTC)

HTC Desire 650 (Foto: HTC)

HTC har netop lanceret Desire 650, som skiller sig ud af mængden med et iøjnefaldende design. Overfladen er nemlig rillet, hvilket giver bedre ergonomi og et bedre greb om telefonen, lyder det fra producenten.

 – HTC One X10 specifikationer og billeder lækket

– “Individuel tilpasning bliver vigtigere og vigtigere for smartphone-brugere, men i praksis kan det være svært at finde modeller, der giver de rigtige muligheder. HTC sætter brugeren i centrum med Desire 650, der byder på et unikt design i kombinationen med masser af tilpasningsmuligheder i den fleksible HTC Sense-platform,” siger Lars Toft, ansvarlig for HTC’s nordiske forretning.

Skærmen er på 5 tommer og med 720p-opløsning. HTC Desire 650 kommer desuden med HTC Night Mode, som giver en behagelig oplevelse i mørket. Dette gør du ikke behøver anstrenge øjnene. På konkurrerende modeller hedder en tilsvarnede funktion “Øjenkomfort” (Huawei) og “Nattilstand” (iPhone).

HTC Desire 650 (Foto: HTC)

HTC Desire 650 (Foto: HTC)

 – HTC lancerer tre smartphones i Q1 2017

Kameraet er på 13 megapixels og har bagsidebelysning, hvilket er med til at give mere detaljerede billeder, selv under dårlige lysforhold. Kameraet understøtter også HDR, hurtige billedsekvenser og 180 graders panorama. Frontkameraet er på 5 megapixels og indeholder forskellige selfie-funktioner f.eks. ”instant beauty”.

HTC har inkluderet Google Play Musik på Desire 650, ligesom den også kommer med Google Fotos.

Processoren er en quad-core Snapdragon 400 og telefonen kommer med 16 GB intern hukommelse, der kan udvides med op til 2 TB via microSD-kort.

 – HTC dumper prisen på Evo 10 før salgsstart

HTC Desire 650 kommer i farven mørkeblå på det danske marked og er tilgængelig fra starten af februar. Den vejledende salgspris er på 1.490 kroner uden abonnement.

Billedegalleri af HTC Desire 650

Mere til historien

HTC afholder event torsdag den 12. januar 2017. Det bliver spændende at se, hvad de har i ærmet og om det er et produkt, som er relevant for det danske marked.

Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.