Vil Apple kalde ny iPhone for iPhone X?

RYGTE: Nye troværdige rygter om det næste flagskib fra Apple er dukket op. Læs dem her.

iPhone 6 (Foto: Pixabay.com)

iPhone 6 (Foto: Pixabay.com)

Rygterne om den næste topmodel fra Apple kommer hyppigere og hyppigere. De seneste kommer fra Apple Insider.

 – Apples første iPhone fylder 10 år

Apple Insider har været i kontakt med en analytiker, der hævder, at Apple vil lancere tre iPhone-modeller i år. Dette stemmer overens med tidligere rygter. Men nyt er det, at analytikeren mener at vide, at ”topmodellen” får navnet iPhone X.

 – BAGGRUND: iPhone gennem tiderne – vi ser tilbage

iPhone X kommer med en heldækkende 5,8 tommer OLED-skærm og ansigtsgenkendelse, lyder rygterne.

 – iPhone 6S blev årets største hit

Oplysningerne skulle stamme fra Apples forsyningskæde og er dukket op i et notat til en investor. Dette gør at rygterne måske har en vis form for ”ægthed”. Der er dog intet officielt bekræftet.

Mere til historien

Kilden til ovenstående rygter fortæller også, at fingeraftrykslæseren, kameraet og højttaleren vil blive bygget direkte ind i selve skærmen.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.