LG G6 lækket på billeder og video

Det er ikke længere nødvendigt, at spekulere på hvordan LG G6 vil se ud. Designet af den kommende topmodel er lækket på nye billeder og i en video. Se dem her.

LG G6 lækket af OnLeaks (Kilde: @OnLeaks)

LG G6 lækket af OnLeaks (Kilde: @OnLeaks)

Rygterne om den kommende topmodel G6 fra LG er mange. I går kunne vi også oplyse, at det ventes LG vil fremskynde lanceringen af deres smartphone for at komme før konkurrenterne.

 – LG fremskynder lancering af LG G6

Indtil nu har der ellers ikke været så mange oplysninger om LG G6, der har været kommet frem.

Men Twitter-brugeren OnLeaks har nu sammen med hjemmesiden MySmartPrice afsløret designet for LG G6.

OnLeaks har i sædvandlig stil lavet en 3D-rendering. Dermed er det altså ikke den ”ægte” vare, men detaljegraden er præcis. Du kan se OnLeaks’ video herunder.

 – Android 7.0 Nougat klar til LG G5

Med LG G6 går LG også igen væk fra den modulopbyggede telefon, som kendetegnede LG G5. Dette blev aldrig en succes.

LG satser i stedet umiddelbart på et minimalistisk design. End ikke kameraet stikker ud, hvilket også skyldes LG G6 måler 8,3 mm i tykkelsen, hvor LG G5 kun var 7,7 mm tyk. Skærmen skulle være på 5,3 tommer. Derudover er de øvrige mål 148,8 mm i højden og 72,3 mm i bredden. Bortset fra tykkelsen, så er det rimelig identisk med G5.

 – TEST: LG G5 – lang batteritid og genialt kamera

Ud fra disse billeder at dømme så har LG også valgt, at beholde 3,5 mm jackstikket.

LG har endnu ikke meldt noget officielt ud omkring G6.

Mere til historien

De øvrige specifikationer er der pt. ikke rigtigt mange rygter om. Dog ventes LG G6, at komme med den nyeste processor fra Qualcomm – nemlig Snapdragon 835.

Tags: , ,

Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.