Telia klar med rigtigt TV på Apple TV

Med et Apple TV kan du nu bruge tjenesten Telia TV og se almindeligt TV via netforbindelsen.

Som den første TV-udbyder i Danmark er Telia nu tilstede med deres egen app på Apple TV (fjerde generation). Efter download via, App Store på Apple TV, og login, er man klar til at se fjernsyn.

Applikationen er simpelt og intuitivt opbygget, hvor man let kommer fra livekanaler til udsendelser i arkivet.

Jeg har prøvet løsningen, og blev overrasket over hvor hurtigt kanalskift fungerer. De fleste almindelige TV-apparater vil ikke kunne klare et kanalskift i denne hastighed. Billedkvaliteten er ligeledes god, og umiddelbart på højde med, hvad der kan leveres via en traditionel digital kabel-TV forbindelse.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Kvaliteten tilpasses løbende

Løsningen kan bruges via ens almindelige bredbåndsforbindelse, uanset udbyder. Det kræver, ifølge Telia, 4 Mbit/s downloadhastighed for at trække en kanal i standardkvalitet, men 5 Mbit/s anbefales.

Streamingkvalteten varierer mellem de forskellige kanaler, og ystemet tilpasser løbende streamingen alt efter hvilken hastighed, der er til rådighed.

YouSee endelig klar med tekst-TV på TV-boks

Nu er spørgsmålet så, om man er tilfreds med Telias kanaludvalg samt priserne, men nu er det ikke teknikken eller installationen der står i vejen.

Tvinges til pakker

Selvom Telias løsning virker rigtigt godt, kan brugerne stadig ikke tilpasse kanaludbuddet efter egne ønsker. Kunderne tvinges fortsat ned i pakker med forvalgte kanaler, men der kan tilkøbes ekstra kanaler enkeltvis.

– ”Der er nogle forpligtelser, der gælder alle tv-distributører i Danmark. Dem kommer vi heller ikke udenom. Det betyder, at der er nogle kanaler, der er must-carry. Det vil sige, de skal leveres til alle kunder. Derfor er man som tv-udbyder nødt til at have en grundpakke. Men udover Grundpakken, så tilbyder Telia samtlige af sine kanaler i udbud som enkeltkøb,” siger Rasmus Avnskjold, Telias pressechef, til MereMobil.dk.

Pakkerne koster 99, 249 eller 329 kroner om måneden. Kanaler ud over det ligger til mellem 9 og 39 kroner per styk om måneden.

Ét login til Telia TV kan bruges på maksimalt to enheder ad gangen (inden for Danmarks grænser, pga. rettigheder).

Ingen TV 2 i sommerhuset for YouSee kunder

Mere til historien

Telias app er udelukkende til konsumering af TV. Funktioner som pause, Start Forfra og optagelse af programmer, kan ikke lade sig gøre

Læs også:
Telia TV understøtter nu AirPlay


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go’ Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.