Rema 1000 vælger MobilePay frem for Nets

Alle terminalerne i Rema 1000 skal skiftes ud, så kunderne kan betale med MobilePay. De hvide “brikker” forsvinder.

Betaling med MobilePay i Føtex (Foto: Claus Sjödin)

Betaling med MobilePay i Føtex (Foto: Claus Sjödin)

MobilePay er i øjeblikket ret meget i søgelyset. Blandt andet fordi, at det nu er blevet et selvstændigt selskab og fordi bankerne der tidligere var med Swipp nu er gået med MobilePay.

 – Swipp lukker – bankerne skifter til MobilePay

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Men endnu en positiv ting er sket for MobilePay. Ifølge Børsen, så har Rema 1000 nemlig valgt at skifte deres Ingenico-kortterminaler fra Nets ud med en Verifone-model, som kan håndtere MobilePay-betalinger.

– ”Med Verifones terminaler har vi mulighed for at tage imod alle typer af betalinger. Vi har indtil nu haft den lille hvide boks til MobilePay og vil fortsat gerne kunne tilbyde betaling med MobilePay,” siger Torben L. Sørensen, der er økonomidirektør i Rema 1000, til avisen. Det skriver MetroXpress.dk.

 – Verifone skal hjælpe med at udbrede MobilePay

Ændringerne i MobilePay i forbindelse den aftale, som MobilePay har lavet med Nordea, Jyske Bank og BOKIS (70 danske lokale og regionale pengeinstitutter) betyder, at MobilePay fremover kan gøre brug af konto til konto overførsler. Dermed slipper kunderne for at betale kortgebyrer til Nets, samt der er ikke længere minimumsbeløbet.

 – Coop vil måske genoverveje MobilePay

Mere til historien

Tidligere på året tog også Dagrofa-koncernen samme beslutning, som Rema 1000 altså nu har taget vedrørende betalinger.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.