Samsung: Vi er klar med Galaxy Note 8 næste år

Rygterne har svirret siden Samsung trak Galaxy Note 7 tilbage. Nu antyder Samsung, at vi næste år får Galaxy Note 8.

Er dette invitationen til lanceringen af Samsung Unpacked 2017, hvor det ventes Galaxy S8 offentliggøres?

Er dette invitationen til lanceringen af Samsung Unpacked 2017, hvor det ventes Galaxy S8 offentliggøres?

Samsung har været en del i modvind dette efterår, hvilket også har givet en økonomisk lussing. Nogle analytikere mener, at Samsung er nødt til at begunstige de berørte kunder, som der har været i Note 7-sagen. Dette skal gøres for at begrænse en langsigtet skade på sit brand og omdømme.

Derfor har det også tidligere lydt på rygtebørsen, at Note-serien ville blive droppet. Så en Note 8 ville ikke blive aktuel.

 – Samsung dropper måske hele Note-serien

Men indirekte har Samsung nu antydet, at de kommer med en Note 8 næste år. Ligesom de også ”bekræfter” at Galaxy S8 bliver en realitet.

Samsung: Ombyt Note 7 til Galaxy Note 8

Indirekte har Samsung antydet det ved deres netop påbegyndte opgraderingsprogram, hvor de bytter Note 7-enheder til Galaxy S7’ere, som senere kan byttes til enten Galaxy S8 eller Galaxy Note 8. Det skriver Reuters.com.

Så er det kun at vente og se om Galaxy Note 8 vil blive lanceret worldwide, som Note 7 skulle have været. Eller Danmark forbigås igen, ligesom tilfældet var med Note 5.

Mere til historien

Der florerer en masse rygter omkring Galaxy S8 på nuværende tidspunkt. Ligesom også invitationen til offentliggørelsen af den menes at være lækket. Det kan også være, at Samsung nu vil være mere åbne omkring fremtidige produkter, så kunder har lidt at glæde sig til oveni katastrofen.

Læs også:
Tidslinje: Galaxy Note 7 katastrofen – dag for dag
Samsung Galaxy S8 får 4K skærm


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.