Mød den nye Surface Book i7 og Surface Studio

Surface Book i7 og Surface Studio er Microsofts hidtil vildeste, og mest seriøse, computere.

Surface Studio og Surface Book i7 (Foto: Microsoft)

Surface Studio og Surface Book i7 (Foto: Microsoft)

Den er tredobbelt så kraftig som en toplevel MacBook Pro, lød det fra Microsoft, da de præsenterede en ny opdateret udgave af Surface Book.

Der er absolut ingen tvivl om, at Microsoft virkelig har gjort sig umage med computeren, der naturligvis kører på Windows 10.

Til de professionelle brugere kommer Surface Studio – en bordcomputer med 28 tommer skærm, og helt unikke muligheder for betjening hos de kreative, der har pengepungen i orden.

Desværre er der ingen danske datoer på produkterne eller danske priser. Overfor MereMobil.dk kan Microsoft hverken be- eller afkræfte om hardwaren på et tidspunkt vil komme til Danmark.

Ny Surface Book – kraftig bærbar

Surface Book i7 (Foto: Microsoft)

Surface Book i7 (Foto: Microsoft)

Microsoft har præsenteret Surface Book som er en kraftfuld Windows 10-computer med 13,5 tommer skærm (3.000 x 2.000 pixels), Intel CPU i enten i5 eller i7 konfiguration, op til 16 GB RAM og dedikeret grafikkort.

Lagerpladsen håndteres af en SSD-disk på enten 128, 256, 512 GB. Har du penge nok fås Surface Book også med hele 1 TB SSD-drev.

Hele herligheden vejer kun omkring 1,5-1,6 kilo.

Microsoft har gjort plads til ekstra batterikraft og lover op til 16 timers batteritid på i7-modellen, ved videoafspilning af materiale der ligger lokalt på enheden.

Ifølge Microsoft har Surface Book i7 tre gange så meget power som MacBook Pro (modeller før den 27. oktober 2016).

Med til computeren følger også en Surface Pen til skrivning på skærmen og anden form for kreativ betjening.

Microsoft oplyser til MereMobil.dk, at der endnu ikke er nogen dato for dansk lancering eller danske priser på produktet.

Den nye Surface Book kan købes på de første markeder den 10. november 2016 til 2.799 dollars (512 GB SSD).

Billeder af Surface Book i7

Promovideo for Surface Book i7

Surface Studio – total vild professionel computer

Surface Studio (Foto: Microsoft)

Surface Studio (Foto: Microsoft)

Med Surface Studio og en kæmpe 28 tommer skærm (4.500 x 3.000 pixels) lægger Microsoft op til professionelt brug i særligt den kreative branche som grafik, video og design.

Computeren er hængslet på en fod, så den med fingerspidsen kan tilrettes i enhver vinkel.

I den vildeste konfiguration kan Surface Studio fås med Intel i7 6820HQ-processor, NVIDIA GeForce GTX980M med 4 GB grafikhukommelse, 32 GB RAM og en hybrid harddisk konfiguration. Her er der 2 TB mekanisk harddisk og 128 GB SSD-drev.

Der medfølger også en Surface Pen som kan registrere 1.024 trykfølsomhedspunkter. Når den ikke bruges kan den med en magnet hænge på siden af skærmen.

Surface Dial (Foto: Microsoft)

Surface Dial (Foto: Microsoft)

Med til Surface Studio følger også mus og tastatur.

Microsoft kan ikke oplyse dansk lanceringsdato og pris, men på de første markeder kan den fås fra 15. december 2016. Prisen for den store model er 4.199 dollars.

Som ekstra tilbehør fås Surface Dial. Det er et nyt inputdevice med 3.600 punkts præcision, der kan supplere betjeningen. Eksempelvis kan den bruges som farvevælger i tegneprogrammer m.v.

I videoerne herunder kan du se Surface Dial og Surface Studio folde sig ud. Det siger mere end ord.

Billeder af Surface Studio

Promovideo for Surface Studio

https://www.youtube.com/watch?v=BzMLA8YIgG0

Gense præsentationen

Microsoft præsenterede de nye produkter ved en to-timers lang event. Du kan gense hele præsentationen og læse alle detaljerne om de nye produkter på Microsofts nyhedssite.

Mere til historien

I oktober sidste år præsenterede Microsoft computeren Surface Book, som altså nu opdateres. Heller ikke dengang kom denne ellers lovende computer til Danmark.

Salget af Xbox-konsoller er i frit fald

Xbox-konsoller kan måske forsvinde helt ud af markedet. Sådan lyder meldingen fra spil-analytiker.

(mere…)
MacBook Air opdateres med ny chip

Nu kommer MacBook Air i to nye udgaver, der kører på den nyeste chip fra Apple.

(mere…)
Windows-opdatering lægger pres på dine RAM

Microsofts næste store Windows-opdatering vil indeholde AI og dermed stille krav til din computers kræfter.

(mere…)
SSD-harddisk test- den bedste og hurtigste

GUIDE: En ekstern SSD-harddisk er nødvendig til backup, videoredigering eller store datamængder. Vi har testet og fundet den bedste SSD-harddisk.

(mere…)
Windows 11 gør 240 mio. computere til e-affald

Udfasningen af Windows 10 sender 480.000 tons computere på lossepladsen.

(mere…)
Du kan spare tusindvis af kroner på Windows 11 og Office

Er det lovligt at købe Windows 11 eller Microsoft Office til en ekstrem lav pris? Prisforskellene er voldsomme.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram