Mere end 15 geniale apps til ferien

APP-TIP: Går turen til fjerne himmelstrøg eller baghaven i Danmark? Vi har samlet over 15 apps som kan anbefales til ferien.

Står ferien på en uge eller 14 dage i sommerhus, eller i sydens sol, så er det altid rart at holde sig opdateret med de seneste nyheder, eller slappe af med et lille spil på smartphonen.

Alle applikationsbutikkerne bugner med en masse apps – gode som dårlige. Der er også mange nyttige, som kan hjælpe dig med alt lige fra at finde rejsen, til inspirationsguide, gode tips om sikkerhed på rejsen og meget mere.

Vi har samlet en liste over 25 nyttige ferie-applikationer. Hvis du har ændringer eller forslag til listen, så skriv gerne i kommentarfeltet.

DMI Byvejr og TV 2 Vejret

Vejret kan have betydning for hvad man skal bruge ferien på. Hvilke dage skal man planlægge hvad på osv. DMI Byvejr gør det muligt at se om badetøjet skal luftes, eller man skal nøjes med at finde brætspillene frem.

Et alternativ, eller supplement, er TV 2 Vejret. Denne indeholder mange af de samme data blot præsenteret på en anderledes måde. Du får også vejrnyheder fra TV 2’s vejrredaktion.

DMI Byvejr er gratis og findes til Apples App Store og Google Play Store. Her finder du TV 2 Vejret på App Store og Google Play.

TV 2 Vejret

TV 2 Vejret

WeatherPro og YR

Den udenlandske vejr-app, WeatherPro, er et alternativ til DMI Byvejr og TV 2 Vejret. Applikationen indeholder syv-dages prognoser, radarkort, detaljerede informationer om regnmængder, chance for sol, månes faser, luftfugtighed, vindretning og et hav af vejr-tekniske detaljer.

WeatherPro koster 25 kroner i Apples App Store, og kan erhverves i Google Play Store for ca. 24 kroner.

En anden populær udenlandsk vejrtjeneste er YR. Denne findes ligeledes til iPhone og Android men er gratis. Mange taler om, at YR leverer mere præcise vejrudsigter for Danmark end tilfældet er fra DMI.

TV 2 Nyhederne

Med TV 2 Nyhederne får du de seneste nyheder fra TV 2 samt Regionerne. Nyhederne er opdelt i kategorier, og applikationen tilbyder popup-beskeder ved breaking news.

Du kan downloade applikationen gratis i Apples App Store og Google Play Store.

TV 2 Nyhederne (Foto: MereMobil.dk)

TV 2 Nyhederne (Foto: MereMobil.dk)

DR Nyheder

Selvom man er bortrejst er det altid spændende at følge med i nyheder fra både ind- og udland. DR Nyheder bringer dig alle DRs skrevne nyheder.

DR Nyheder er gratis og kan hentes i Apples App Store og Google Play Store.

DR Nyheder (Foto: MereMobil.dk)

DR Nyheder (Foto: MereMobil.dk)

Tryg på rejse

Forsikringsselskabet Tryg står bag denne app som er en handy lille guide til den rejsende. Hvad skal man gøre i tilfælde af en ulykke på rejse i udlandet, hvem skal man ringe til og hvordan er man dækket hvis flyselskabet smider ens baggage væk. Dette er nogle af informationerne i Tryg på rejse.

Du kan også gemme vigtige dokumenter, såsom pasnumre, kørekortnummer, kreditkort m.m. – alt er krypteret og har password.

Applikationen er gratis og findes både i Google Play Store og Apples App Store.

Tryg på rejse

Tryg på rejse

Trafikinfo

Med Trafikinfo kan du få Vejdirektoratets trafikmeldinger – og du kan endda få dem læst op, så du stadigvæk kan holde øjnene på vejen. App’en giver meldinger omkring trafikken, kødannelse, kraftig vind og glatte veje (når det bliver aktuelt).

Du får med applikationen samme trafikinformationer, som findes på Vejdirektoratets hjemmeside.

Meldingerne vises med ikoner – og du kan zoome på kortet – ligesom informationerne også kan tilpasses efter dit behov.

Applikationen er gratis og kan downloades i Apples App Store til Apples produkter og i Google Play Store til Android-enheder.

Trafikinfo

Trafikinfo

CPH Airport

Der er mange danskere, som flyver fra Københavns Lufthavne og med den officielle applikation CPH Airport, kan du holde øje med dit fly og eventuelle forsinkelser. Derudover kan du blive klogere på alt fra parkering over shopping-muligheder til reglerne for tax-free shopping og sikkerhed i lufthavnen.

Applikationen er gratis i Apples App Store og Google Play Store.

CPH Airport

CPH Airport

BiLLs rejse

BiLLs rejse er et sjovt, børnevenligt univers lavet af Billund Lufthavn. Gennem spil og tegnefilm forberedes børn på flyveturen.

BiLLs rejse indeholder fire korte tegnefilm og en skattejagt med spil henvendt til børn. Her kan du blandt andet følge bien BiLL på hans tur væk fra hverdagen – gennem lufthavnen og afsted mod de varme lande.

BiLL skal gennem lidt af hvert når han bl.a. skal pakke, tjekke ind og gennem sikkerhedskontrollen.

App’en indeholder en geografiquiz, et memory-spil, og et flyvespil. Tre spil som kan underholde børnene under hele rejsen.

Du kan downloade BiLLs rejse gratis i Apples App Store og Google Play Store.

BiLLs rejse

BiLLs rejse

Rejseplanen

Skal du med bus eller tog, så er Rejseplanen en must-have applikation. App’en giver mulighed for at finde tog og bus afgange, så du kan komme rundt og opleve det danske land.

Rejseplanen kan downloades gratis i Apples App Store og Google Play Store.

Rejseplanen

Rejseplanen

Camping Denmark

Står ferien på campingferie, kan du benytte Camping Denmark til at finde gode råd. Det kan også være, hvis du allerede er landet på en plads, men naboerne er uudholdelige, så er Camping Denmark stedet at starte, når der skal findes et nyt sted at køre hen.

Applikationen finder alle campingpladser i nærheden af din position (eller længere væk). Man kan se telefonnumre, webadresser, antal stjerner samt rutebeskrivelser. Camping Denmark har en sektion med nyheder og webtv der aktuelt ikke virker, eller er opdaterede.

Applikationen kan downloades gratis i Apples App Store og Google Play Store.

Camping Denmark

Camping Denmark

StrandKlar

StrandKlar er udgivet af Rådet for Større Badesikkerhed. Udover almene baderåd kan applikationen vise nummeret på den strand du befinder dig på. Med det såkaldte “Redningsnummer” ved hånden kan redningsmandskabet vide hvor præcist de skal køre hen.

Der er også gode råd at hene til førstehjælp. F.eks. ved Fjæsingstik og brandmænd.

StrandKlar kan hentes gratis til iPhone og Android.

StrandKlar

StrandKlar

Fårup Sommerland

Hvis turen går det nordjyske, er Fårup Sommerland et besøg værd. Og tager man først i Fårup Sommerland er denne applikation nærmest uundværlig. Her får du overblik over køtider ved de største forlystelser, samt et interaktivt kort over parken.

Applikationen er gratis og findes både i Google Play Store og Apple App Store.

Fårup Sommerland

Fårup Sommerland

Rejsetolken

Denne applikation hjælper dig med at begå dig på mange sprog. Du kan få oversat både ord og vendinger til og fra 34 forskellige sprog, der ovenikøbet kan blive læst op.

Rejsetolken kan være en god ting at have med på rejsen, så du f.eks. ikke risikerer at få serveret snegle i Frankrig, hvor du tror det er kylling du har bestilt.

Applikationen koster 79 kroner og findes i Apples App Store og Google Play Store.

Vil du ikke ofre pengene så findes der også forskellige gratis oversættelses-applikationer.

Google Translate kan benyttes i en håndevending. Google Translate er gratis, og kan downloades i både Apples App Store og Google Play Store.

Rejsetolken

Rejsetolken

Valuta+

Skal du uden for Danmarks grænser, så kan applikationen Valuta+ hjælpe dig med at omregne priser med opdaterede valutakurser, så du ikke behøver bruge hovedet til omregning.

Omregningerne sker altid med den aktuelle dagskurs (kræver dog netværk). Du behøver ikke nødvendigvis benytte data, da dette kan slås fra. Slår du data fra regner applikationen ud fra de senest opgivne valutakurser og du kan da bruge applikationen uden det koster noget.

Mere om Valuta+

Der er også en valutaomregner i de fleste mobilbank-applikationer, som du oftest kan benytte uden du behøver logge ind på mobilbanken.

Valuta+ findes til iPhone. På Android kan du i stedet benytte Nem Valutaomregner.

Nem Valuta

Nem Valuta

Hotels.com / Trivago

Er du til impulsive ting og derfor endnu ikke har planlagt præcist, hvor turen går hen? Du kan med Hotels.com lade turen gå ”ud i det blå” og vælge at booke overnatninger på turen rundt i ind- eller udland.

Der kan være tilbud at få når man gør det sådan, dog kan man også risikere at alt er booket.

Et alternativ er Trivago. Denne samler hotelsøgninger på tværs af de mange hotel-søgetjenester.

Hotels.com er gratis og findes både i Google Play Store og Apples App Store. Også Trivago findes i App Store og Google Play.

Trivago (Foto: MereMobil.dk)

Trivago (Foto: MereMobil.dk)

Google Maps / HERE Maps

Skal ferien holdes i Danmark kan Google Maps være en hjælpende hånd, hvis du har svært ved at finde rundt.

Her bliver du guidet rundt i landet, uanset om du er i bil, på gå-ben, eller med offentlig transport. Vær opmærksom på, at applikationen sluger en del data, og kan derfor være en dyr fornøjelse på ferien alt efter hvilket data-abonnement du har. Google Maps har kun begrænset mulighed for at hente kort ned til offline brug.

Går turen uden for landets grænser er HERE Maps en fantastisk navigations-app. Du kan hente det meste af verden ned på telefonen, så dataforbindelsen kan deaktiveres.

Læs mere om mulighederne i Here Maps

Google Maps er gratis og findes i Apples App Store og Google Play Store. HERE Maps er også tilgængelig på iPhone og Android.

Google Maps

Google Maps

Naturguide / Naturmobil Bornholm

Dansk Naturfredningsforenings applikation der giver et overblik over Danmarks natur. Naturguide har forslag til, hvordan du kan have det sjovt i naturen på din ferie og finde de smukke naturperler ude i det danske landskab, som kan give dig nogle unikke oplevelser.

Går turen til Bornholm, er denne Naturmobil Bornholm lige sagen. Applikationen giver et overblik over de forskellige kultur- og naturperler på solskinsøen. Få også forslag til ruter og kulturhistoriske facts.

Naturguide kan downloades gratis i Apples App Store og Google Play Store. Naturmobil findes til iPhone og kan downloades i App Store gratis.

OpenHours

Her er en nem og brugervenlig applikation der finder ud af, hvornår de nærmeste butikker har åbent. Så hvis du leder efter et apotek, kan du med Open Hours se, hvor længe de har åbent endnu.

OpenHours er gratis og findes i Apples App Store og i Google Play Store.

OpenHours

OpenHours

TripAdvisor

Den ultimative app når det kommer til seværdigheder, hoteller, restauranter m.m. er nok TripAdvisor. Her samles anmeldelser fra brugere og gæster over hele verden, så du kan få et overblik. Hvad er værd at besøge, og hvad er ikke.

Med TripAdvisor kan du også selv bidrage med anmeldelser.

Hent TripAdvisor til Android og iPhone. Applikationen er gratis.

TripAdvisor

TripAdvisor

Mere til historien

Denne tip-artikel er udgivet første gang den 19. juli 2014 og opdateret den 12. oktober 2016. I efterårsferien er applikationerne Strandvejr og Fårup Sommerland ikke aktuelle for alle – det er i hvert fald nok de færreste, der tager på stranden i efterårsferien i hvert fald for at bade. Dog kan en gåtur på stranden fortsat anbefales i efterårsferien.

Bidrag og rettelser er velkomne i kommentarfeltet.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.