Lås iPhone eller iPad til én bestemt applikation

TIP: Du kan låse iPhone eller iPad til én bestemt app, så ungerne ikke roder i personlige oplysninger, eller sletter beskeder. Se her hvordan du gør.

Bloker så børnene ikke kan pille

De fleste personer, som har børn kan formentlig nikke genkendende til, at børnene fra tid til anden låner deres iPad eller iPhone. Men når man giver de små poder ens telefon eller iPad, som faktisk rummer en masse personlige oplysninger, så kan man faktisk godt være lidt nervøs for om de får slettet nogle vigtige mails, en aftale i kalenderen eller noget helt tredje.

Selvom du har låst din iPad med pinkode eller fingeraftryk, så kan det alligevel godt betyde, at de får gjort noget forkert. I hvert fald med mindre du sidder og kigger dem over skulderen hele tiden.

Afhængig af hvor små børn du så kan de nogle gange hverken læse eller vide hvad de trykker på. Det betyder en masse tilfældige tryk rundt på knapperne og skærmen.

Men med et lille trick kan du beskytte din iPhone og iPad, så du ikke længere behøver være nervøs for om de små roder i noget de ikke skal.

 – TIP: Sådan aktiverer du Wi-Fi opkald

Lås til én app

Du kan låse enheden så børnene ikke kan forlade den applikation, som du giver dem lov til at bruge. Hvis en lille en ser ”Gurli Gris”, ”Postmand Per” eller andet på YouTube, ja så kan de altså ikke komme væk fra YouTube-applikationen, når app’en er låst.

“Forenklet adgang” hedder funktionen der benyttes, når du vil låse til en enkelt app.

Først skal Forenklet adgang aktiveres. Læs herunder hvordan du gør

Sådan aktiveres Forenklet adgang

Du sætter aktiverer Forenklet adgang i Indstillinger > Generelt > Tilgængelighed > Forenklet Adgang (findes under overskriften Læring).

Du skal vælge en kode, som barnet ikke kender. Koden bruges til at slå begrænsningerne fra igen.

TIP: Sådan finder du dine skjulte Facebook-beskeder

Sådan bruges Forenklet adgang

Når barnet gerne vil se eksempelvis ”Postmand Per” via YouTube så startes YouTube-applikationen op som du plejer.

Klik derefter tre gange på hjem-knappen (hurtigt efter hinanden). Nu aktiveres “Forenklet adgang” og giver dig mulighed for, at opsætte hvilke funktioner der skal være adgang til.

 – TIP: Beskyt dine noter i iOS med kode

Du kan eksempelvis lave en tidsgrænse for, hvor længe ”Forenklet adgang” skal vare, samt spærre så lyden ikke kan justeres samt en række andre muligheder.

Forenklet adgang deaktiveres ved igen at trykke tre gange på hjem-knappen samt angive adgangskoden.

Trin for trin

Mere til historien

Du kan gøre så, der ikke sker noget når der trykkes på de fysiske knapper (lydstyrke, tænd/sluk og home) og heller ikke når barnet rører skærmen.

Om MereMobil.dk

MereMobil.dk er et online specialmagasin om smartphones, tablets og udviklingen i mobilbranchen, grundlagt af mobilekspert John G. Pedersen.