Huawei vil slå Samsung – også i Danmark

Samsung eller Apple skal presses ud af top 2 i Danmark, lyder en ny bombastisk mission fra Huawei.

Huawei

Huawei domicil i København (Foto: MereMobil.dk)

Huawei har fornyeligt lanceret en af de helt store ambitioner. Inden for fire-fem år vil Huawei være den største producent af smartphones på verdensplan. Lige nu er Huawei nummer tre. Samsung og Apple ligger henholdsvis nummer ét og to på verdensmarkedet.

I Danmark fejler ambitionerne heller ikke noget. Her skal den fastlåste situation med Apple i spidsen og Samsung på andenpladsen brydes.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Huawei mener, at de skal ind i top 2, men sætter ikke tidshorisont på, og siger heller ikke noget om hvorvidt det skal være første- eller andenpladsen.

Huawei vil slå Samsung og Apple

Peaker i top 3

Aktuelt ligger Huawei og svinger mellem tredje og fjerdepladsen på det danske marked.

I de første seks måneder af 2016 havde Huawei en gennemsnitlig markedsandel på 8,6 procent, ifølge analysefirmaet GfK. I juni var der et peak på 10,3 procent. Væksten lå i perioden på 126 procent, sammenlignet med den tilsvarende periode sidste år. Disse tal er målt på stykantal og ikke værdien.

Markedsandelen, målt i værdi, giver Huawei en vækst på 300 procent og med et top 3-peak i juni 2016.

Et pænt stykke til toppen

Tallene fra GfK har Huawei frigivet i en pressemeddelelse, og de giver kun et lille indblik i de ellers hemmeligholdte markedstal. Det har ikke været muligt, at fremskaffe sammenlignelige tal for de andre producenter i markedet. Derfor kan det også være svært præcist at vide, hvor langt Huawei har til en fast placering i top 2.

Ser vi på tidligere GfK-tal, som MereMobil.dk har haft indsigt i, bliver det svært for Huawei at bryde duopolet mellem Apple og Samsung.

I oktober 2013 havde Samsung en markedsandel i Danmark på 38 procent, mål i styks. Apple lå her på 35 procent. Huawei havde en placering side om side med LG og Nokia. HTC havde 7 procent, mens Sony i oktober 2013 fik en markedsandel på 7 procent.

Ser vi på GfK tal fra januar til oktober 2015 havde Apple 46,8 procent af styksalget. Samsung fik 25,9 procent, mens Sony havde 8 procent. I den periode var Huaweis danske markedsandel 4,6 procent.

Så hvis Huawei vil i top 2 vil det kræve, at de vækster til dobbelt størrelse, og konkurrenterne falder, er vores forsigtige bud, dog uden at kende konkurrenterne aktuelle tal

Mere til historien

Huawei lægger selv vægt på deres stadig stigende forhandlernetværk samt konkurrencedygtige produkter i alle prisklasser.


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go’ Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.