Honor 8 – måske årets Android-smartphone

WEB-TV: Honor 8 er lanceret og du kan allerede nu købe telefonen i de danske butikker. Vi ser nærmere på den nye Honor 8 i dette web-tv indslag.

Huawei’s seneste telefoner klarer sig rigtig godt i diverse tests, men måske en af de største konkurrenter til Huawei er Honor, som faktisk er deres eget selvstændige brand.

Honor 8 – ny prisbillig supersmartphone til Danmark

Honor 8 (Foto: MereMobil.dk)

Honor 8 (Foto: MereMobil.dk)

Designet på Honor 8 har også fået positive kommentarer med på vejen, når jeg har fremvist testeksemplaret.

Og trods den rigtig fine pris, så går du ikke på kompromis særlig mange steder i telefonen. Du får et godt kamera, god processorkraft og batteriet er overraskende godt – faktisk har det snilt kunne klare to dage før det har krævet opladning.

Vi har rigtig mange positive ting at sige omkring Honor 8, men der er dog en ting, som er lidt træls omkring telefonen. Den er nemlig rigtig glat og kan derfor falde ned – fordi den glider på underlaget.

Honor 8 kommer i to forskellige version på det danske marked, hvor den ene er med 32 GB intern hukommelse og 4 GB RAM. Den kommer i farverne sort, hvid og blå og får en pris på 3.499 kroner uden abonnement. Mens den anden variant er med 64 GB intern hukommelse og i farverne guld, hvid og blå. Denne har en vejledende pris på 3.999 kroner uden abonnement.

 – Honor 8 – pris og tilgængelighed

Honor 8 lander allerede i handlen i dag – fredag den 26. august, hos Elgiganten, Telia og Call Me. Det ventes også, at flere forhandlere kommer til løbende.

 – TEST: Honor 8 – årets overraskelse

Mere til historien

Det er spændende at se om flere operatører tager telefonen ind eller om Honor-brandet skal arbejde sig “ind i sortiment” præcis som Huawei har skullet.

Om MereMobil.dk

MereMobil.dk er et online specialmagasin om smartphones, tablets og udviklingen i mobilbranchen, grundlagt af mobilekspert John G. Pedersen.