MobilePay vil samle dine loyalitets- og fordelskort

Store danske virksomheder kan koble loyalitets- og fordelsprogrammer til MobilePay, hvilket kan blive en kæmpe fordel for forbrugerne. Meny og 7-Eleven er med fra start.

Ny betalingsterminal til MobilePay og betalingskort (Foto: Danske Bank)

Ny betalingsterminal til MobilePay og betalingskort (Foto: Danske Bank)

MobilePay er klar med en løsning, der på sigt kan betyde danskerne kan lade deres pengepung og alle deres loyalitets- og fordels kort blive hjemme, samt samle alt betaling via MobilePay.

MobilePay har indbygget en ny funktion i applikationen hvor tilmeldte tjenester registrerer fordele og point ved dine indkøb.

 – Danske Bank klar med ny app – WeShare er forbundet med MobilePay

Allerede fra starten er to store danske virksomheder klar til at teste løsningen. 7-Eleven og Meny har henholdsvis 187 og 118 butikker rundt i Danmark. Begge kæder giver allerede kunderne muligheden for at betale med MobilePay, hvilket også er en forudsætning for at kunne tilbyde det nye loyalitets- og fordelsprogram.

En anden forudsætning er, at kunderne skal registrere deres forskellige medlemskort i MobilePay-applikationen.

 – Betal dine regninger i MobilePay

Besked ved brug af MobilePay til betaling

– ”Er en kunde medlem af vores fordelsprogram MENYKORTET, vil de automatisk få de personlige tilbud, som de har aktiveret i MENY app’en. Det gælder, uanset om de betaler med Dankort eller MobilePay,” siger Marketing- og Online-direktør i MENY, Christian Higraff.

Og også hos 7-Eleven er man spændt på den nye mulighed.

 – Swipp erkender MobilePay er overlegen

MobilePay i Bilka (Foto: Claus Sjödin)

MobilePay i Bilka (Foto: Claus Sjödin)

– ”Når vi fremadrettet kan genkende vores loyalitetskunder ved betaling med MobilePay, har vi mulighed for at give dem yderligere fordele. Som start hen over sommeren belønner vi kunder med gode tilbud i 7-Eleven appen første gang, de anvender MobilePay i vores butik. Senere starter et reelt fordelsprogram, hvor vi for eksempel vil tilbyde automatisk stempel i kundernes 7-Eleven kaffekort, når de betaler kaffen med MobilePay,” siger 7- Elevens direktør Jesper Østergaard.

Samles ét sted

Danske Bank mener også, at der er et kæmpe stort potentiale, da de vurderer at 75 procent af alle voksne danskere er medlem af mindst ét loyalitets- eller fordelsprogram. Derfor mener de, at løsningen er at samle tingene ét sted.

– ”Mange kunder oplever det forvirrende at holde styr på apps, papkort, klistermærker og loyalitetskort. Ved at integrere loyalitetsprogrammerne i MobilePay kan vi sammen med kæderne gøre livet nemmere for danskerne,” siger Mark Wraa-Hansen.

 – Betal dine regninger i MobilePay

Mark Wraa-Hansen og resten af Danske Bank glæder sig over, at MobilePay i stigende grad omformes til en komplet digital pengepung. Den rummer nu op til seks betalingskort, en bonusordning for alle landets mindre og mellemstore virksomheder, loyalitetskoncept, fakturabetaling samt betaling i butikker og mellem private.

– ”Det stopper bestemt ikke her. Allerede i 2016 vil vi gøre det lettere for vores tre millioner brugere at tilmelde sig kædernes loyalitetsprogrammer via MobilePay,” slutter Mark Wraa-Hansen.

Mere til historien

Apple lancerede tilbage i 2012 en lignende funktion med deres applikationen Passbook. Denne skulle også samle alt fra loyalitets- og fordels kort til flybilletter. Tjenesten er dog ikke brudt igennem på det danske marked, selvom det dog er muligt blandt andet at få boardingcards i Passbook.

Læs også
APP-TIP: Sådan samler du kundekortene i smartphonen

Apple Pay presser prisen på Dankort i vejret

Dankort bliver dyrere for butikkerne. Endnu et skridt i den forkerte retning.

(mere…)
MobilePay-app har fortsat problemer

Der har været meget kritik af MobilePay siden lanceringen af den nye app i sidste uge. Oveni halter appen fortsat efter fredagens nedbrud.

(mere…)
MobilePay er nede (opdateret: virker igen)

MobilePay / Vipps oplyser, at tjenesten netop nu er nede og de arbejder på at løse problemet.

(mere…)
Brugerne utilfredse med ny MobilePay-app

MobilePay har udsendt stor opdatering, som radikalt ændrede design og funktioner. Utilfredsheden vælter ind!

(mere…)
Så kom den store MobilePay-opdatering

I dag landede den helt store overhaling af MobilePay.

(mere…)
MobilePay forandres markant

Nyt design og vigtige nye funktioner rammer tirsdag MobilePay. Få overblikket her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram