Huawei vækster markant på smartphone-markedet

Mens smartphone-markedet generelt oplever en afmatning netop nu, så oplever Huawei en markant vækst i antallet af solgte enheder på verdensplan.

Huawei P9 og TalkBand B2 (Foto: Huawei)

Huawei P9 og TalkBand B2 (Foto: Huawei)

At der netop nu er et fald i antallet af solgte smartphones på verdensplan på tre procent, ja det kan ikke ses hos Huawei. Markedstal for første kvartal af 2016 viser nemlig, at de har opnået en vækst på 64 procent i antallet af solgte enheder i forhold til samme kvartal året før. Det viser de nyeste markedstal fra GFK.

 – Faldende salg af smartphones i Danmark

Tallene fra GFK for første kvartal 2016 viser, at Huawei har en markedsandel på 8,5 procent, hvilket er en stigning på 3,5 procent i forhold til samme periode sidste år. Det er særligt i den central- og østeuropæiske region, samt de nordiske lande, at Huawei oplever en markant fremgang. I hele denne region opnåede Huawei en markedsandel på 11,6 procent af markedet.

Huawei P9 Lite salgsklar – men endnu ikke officielt lanceret

Og fremgangen kan også ses i Danmark, hvor salget af smartphones fra Huawei i første kvartal 2016 er steget med hele 118 procent i forhold til første kvartal sidste år.

Det virker heller ikke til, at successen for Huawei stopper nu. Salget af deres seneste flagskib Huawei P9 har indtil nu fået godt fat i de danske mobilkøbere, ifølge Huawei.

– ”Den nye Huawei P9 har fået en meget varm modtagelse både i Danmark og regionen som helhed. Flere har fået øjnene op for Huawei som brand og ser, at vi leverer smukke smartphones med innovative funktioner og god hardware. Vores partnerskab med Leica om dual-kameraet i P9 er endnu et vidnesbyrd om, at Huaweis brand bare bliver stærkere og stærkere. Vi oplever også en stigende interesse fra operatørerne, der alle sammen har taget P9 i deres sortiment, hvilket er historisk for Huawei Danmark,” siger Thor Gøtz, direktør for Consumer BG, Huawei Danmark.

TEST: Huawei P9 – fremragende de fleste steder

Om Huawei P9 kommer ind på top 10-listen over de mest solgte telefoner på det danske mobilmarked i maj måned vil tiden vise, sikkert er det dog, at Huawei er verdens tredjestørste mobilproducent med en markedsandel på 8,5 procent på verdensplan, hvor markedet er ført an af Samsung med en markedsandel på 24,8 procent og Apple på andenpladsen med en markedsandel på 17,5 procent.

Tallene fra GfK er frigivet fra Huawei i en pressemeddelelse.

Mere til historien

Huawei har introduceret et VIP-stempel og giver det til Huawei P9, som netop er landet i butikkerne. Med VIP-stemplet menes, at kunderne får en garanti i topniveau – ja, faktisk langt bedre end flere af konkurrenterne giver på deres telefoner. Du kan læse mere om Huawei’s VIP Service her.

Læs også:
MARKEDSTAL: Så godt sidder Apple på Danmark

AI-funktioner får Samsung til tops

Samsung er atter i førertrøjen på det globale smartphone-marked, hvilket særligt skyldes de nye AI-funktioner i Galaxy S24-serien.

(mere…)
Huawei har succes på elbilmarkedet

Samarbejdet mellem Seres og Huawei går rigtig godt og de sælger biler som aldrig før på det kinesiske marked.

(mere…)
Huawei overhaler Samsung på foldbare smartphones

Samsung havde førstepladsen i 4. kvartal på markedet for foldbare smartphones, men det ligner at Huawei overhaler i 1. kvartal.

(mere…)
Google rundede milepæl med Pixel-telefonerne i 2023

Salget af Google Pixel-telefonerne går godt, men der er fortsat langt op til konkurrenterne.

(mere…)
iPhone sidder tungt på markedet

iPhone 15 hænger lidt i bremsen på listen over de ti bedst sælgende mobiltelefoner i 2023.

(mere…)
Apple har for første gang solgt mere end Samsung

Det globale smartphone-marked gik tilbage i 2023, men Apple har vundet markedsandele fra konkurrenterne.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram