Teleselskaber: iPhone SE rammer plet

Nu starter salget på iPhone SE. Interessen overtiger teleselskabernes forventninger til den nye iPhone-model.

iPhone SE (Foto: Apple)

iPhone SE (Foto: Apple)

Apple offentliggjorde lige inden påske deres nye iPhone-model, iPhone SE, og telefonen er allerede til salg på de første markeder. Her har den har fået ganske flotte anmeldelser.

iPhone SE roses i udenlandske anmeldelser

iPhone SE lander i de danske butikker i morgen (tirsdag den 5. april 2016), men forsalget startede torsdag den 31. marts. Og selvom der ikke er tale om en ”topmodel” i iPhone-sortimentet, så har interessen under forsalget været større end forventningerne havde spået.

– ”Forsalget af iPhone SE er gået rigtig godt og har faktisk oversteget vores forventninger. iPhone 5s har længe solgt godt, og sammen med den store interesse for iPhone SE viser det, at der er mange, som har en forkærlighed for skærmstørrelsen på 4 tommer. Kombineret med high-end specs har Apple fundet en rigtig fin formel på en smartphone i et format, som appellerer til mange,” udtaler David Engstrøm, pressechef hos Telia, til MereMobil.dk.

Med lanceringen af iPhone SE udgår iPhone 5S fra Apple’s sortiment.

Hos teleselskabet 3 bemærker de også, at forsalget af iPhone SE er gået rigtig godt, selvom der ikke er tale om en lancering på niveau med eksempelvis iPhone 6S.

– ”Forsalget på iPhone SE er gået godt. Det er ikke en fuld iPhone launch, men der er en markant interesse, så det ser ud til, at iPhone SE har ramt et segment af markedet,” lyder beskeden fra 3 Danmark til MereMobil.dk.

Kunderne hos Telenor har ligeledes udvist stor interesse for SE-modellen, til trods for det jo ikke er Apples svar på en topmodel, fortæller Tom Lehn-Christiansen, pressechef i Telenor.

Hos TDC/YouSee Mobil er interessen umiddelbart ikke så stor, som hos de forrige iPhone-modeller.

– “Interessen i forhold til tidligere iPhone-lanceringer er mere begrænset, fordi der har været kortere tid til opskrivning/presale, samt det faktum, at nyheden ikke er en helt ny model, men en ny model i kendt design. Fordelingen imellem de to varianter; 16 og 64 GB er normalt 50/50, men vi forventer at se en større interesse for 64GB på SE modellen, idet telefonen understøtter 4K video,” siger Kasper Ørtvig, direktør for YouSee Mobil, til MereMobil.dk.

Hos Telenor er kundernes interesse ligelig fordelt på 16 GB og 64 GB modellerne, mens både Telia og 3 meddeler, at deres kunder foretrækker den store model med 64 GB.

iPhone SE – danske priser og tilgængelighed

Priserne på iPhone SE starter ved 3.699 kroner uden abonnement for udgaven med 16 GB hukommelse.

Mere til historien

Hos Telia oplyser at kunderne foretrækker modellen med 64 GB intern hukommelse og farven Space Grey.

Læs også:
Nye rygter om iPhone 7 Plus – kæmpe batteri og masser af hukommelse

Sådan beskytter du din iPhone mod tyveri

GUIDE: Du kan gøre livet meget sværere for tyven, der har hapset din nye iPhone.

(mere…)
Den store årlige Apple-event – dette kan du forvente

Datoen for udviklerkonferencen WWDC, som Apple afholder hvert år, er offenliggjort.

(mere…)
Stort søgsmål: Apple skaber monopol

App Store, Apple Watch, og et lukket system. Nu skal Apple forholde sig til et nyt søgsmål. Denne gang er det hjemme i USA.

(mere…)
Apple klar med ny vigtig iOS-opdatering

Apple har netop frigivet nye softwareopdateringer til de forskellige platforme. Nyt til iOS, VisionOS og iPadOS. Download nu.

(mere…)
Apple annoncerer nye iPads i næste uge

Nye iPad-modeller kan være på vej - måske allerede i næste uge. Sådan lyder de seneste rygter.

(mere…)
Google Gemini skal måske drive AI-funktionerne i iOS 18

Måske får iPhone i iOS 18 indbygget AI-funktionalitet, som er leveret af konkurrenten Google Gemini.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram