Tablets og mobiler står for mere og mere internethandel

Når danskerne shopper på nettet foregår det i større og større grad på de mobile enheder, det viser en ny undersøgelse.

smartphone-online-shoppingDet er stadigvæk størstedelen af danskerne, der foretrækker at handle de fleste ting i fysiske butikker, men vi kan ikke komme udenom at internethandlen er i vækst.

Og når danskerne shopper på internettet så foregår det i stigende grad på de mobile enheder, som smartphones og tablets. Der er flere unge end ældre, som foretrækker at shoppe på nettet via mobilen. Det viser en ny undersøgelse, som Eniro Danmark har fået foretaget for nu fjerde år i træk.

Siden 2012 er andelen af danskere, som vælger at shoppe på telefonen steget fra 13 til 21 procent. Mens de der benytter en tablet er mere end tredoblet fra 8 til 30 procent.

 – Hver fjerde onlineshopper snydes af falske varer

– ”Udviklingen understreger, at det er vigtigere end nogensinde, at virksomhedernes hjemmesider og webshops er tilpasset de mobile enheder. Hvis siderne ikke er søgbare og optimerede til fx smartphones, risikerer virksomhederne at miste de kunder, der køber ind på mobilen, mens de er på farten, eller shopper fra sofaen med deres tablet,” siger Kristoffer Apollo, som er kommunikationschef i Eniro Danmark, der bl.a. står bag Danmarks to største lokale søgetjenester, Krak og De Gule Sider.

De yngre foretrækker telefonen

Både unge og ældre bruger oftere smartphones og tablets til at handle på nettet end tidligere, men der er også forskelle mellem generationerne.

 – Nettet bruges til julegaveshopping – også i fysiske butikker

29 procent af de 18-35 årige, 32 procent af de 36-55 årige samt 27 procent af de 56-75 årige tager oftest en tablet og handler på nettet med. Hvor aldersgrupperne procentvis er lige tilbøjelige til at vælge tablets, så er forskellen større når det kommer til mobiltelefonen. Her vælger 33 procent af de 18-35 årige at shoppe på mobilen, mens tallene for de 36-55 årige er på 18 procent og kun 12 procent af de 56-75 årige vælger mobilen.

Startour webshop på mobilen

Startour webshop på mobilen

Danskerne vilde med nethandel

Tal fra Dansk Erhverv viser, at danskerne købte varer og services for mere end 90 milliarder kroner i 2015 og det ventes, at tallet i 2016 vil runde 100 milliarder kroner.

Selvom der er kæmpe vækst, så er der stadigvæk forskel i hvor hurtigt udviklingen går afhængig af hvilke produkter det drejer sig om.

Et flertal på 82 procent af befolkningen foretrækker at købe rejser, oplevelser og hotelophold på nettet, mens der stadigvæk er mange danskere, som er skeptiske over for handel med dagligvarer på nettet.

 – Vi køber flere dagligvarer på nettet

Væksten for køb af dagligvarer på nettet har fra 2014 og til 2015 været på 3 procent. I 2014 var der nemlig 13 procent af danskerne, der købte dagligvarer på nettet og i 2015 er tallet altså steget til 16 procent.

– ”Mens danskerne har omfavnet køb af fx rejser og underholdning på nettet, går det overraskende langsomt fremad for andre slags produkter. Det tyder på, at der stadig er nogle barrierer, som skal fjernes, før vi for alvor vil lægge eksempelvis dagligvarer og medicin i vores digitale indkøbskurv, og at nogle grupper af webbutikker godt kan blive bedre til at markedsføre deres produkter og services,” siger Kristoffer Apollo.

Du kan læse hele undersøgelsen om produktsøgning og –køb på nettet her.

Mere til historien

Mere end halvdelen af danskerne (54 procent) foretrækker at købe medier og underholdning på nettet, mens det fortsat kun er 10 procent af danskerne, der har prøvet at købe håndkøbsmedicin på nettet og kun 3 procent, som har købt receptpligtigt medicin online.

Læs også:
Derfor falder omsætningen på din webshop

Disse børnespil stjæler dine data – se listen

En ny dansk undersøgelse af mobilspil viser hvilke populære børnespil, der videregiver børn og unges data. Se listen her.

(mere…)
5G vs fiber – mine oplevelser

PODCAST: Internet i hjemmet. Skal det være 5G eller fiber? Og virker 5G-internet ordentligt? Hør om mine erfaringer.

(mere…)
Nyt Wi-Fi 7 system er på vej i butikkerne

Den nyeste trådløs teknologi, WiFi 7, bliver tilgængelig i et nyt Orbi-system fra Netgear.

(mere…)
Rekordsalg af high-end smartphones i 2023

Sidste år blev der solgt et rekordhøjt antal smartphones i high-end-kategorien, hvis man skal tro tal fra analysefirma.

(mere…)
Danskerne vilde med live-streaming

DR's årlige rapport om medieudviklingen er på vej og viser, at danskerne er vilde med at streame live.

(mere…)
TDC slukker ADSL-forbindelserne

Hvis din internetforbindelse er baseret på ADSL-teknologi, bliver den lukket.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram