Netflix film og serier sendes fra Danmark

VIDSTE DU: Når Netflix ruller over skærmen kommer din film eller serie, fra en server i Danmark. Se de vilde maskiner her.

Netflix cache-server hos 3 (Foto: 3)

Netflix cache-server hos 3 (Foto: 3)

Netflix er utrolig populær blandt danskerne. Det ses tydeligt hos teleselskaberne, som leverer de dataforbindelser, der bruges til transmission af blandt andet Netflix. Hos teleselskabet 3 står Netflix eksempelvis for 25 procent af den samlede datatrafik.

Når en dansk Netflix bruger skal se en film hentes datastrømmen blandt andet fra servere i udlandet, hvilket ikke er optimalt for internetudbyderne, da de betaler for trafikken.

3 har nu fået etableret såkaldte cache-servere, som er en del af Netflix Open Connect Initiative. Fremover bliver filmene afspillet fra den lokale Netflix server hos 3, og trafikken forbliver dermed lokalt i netværket. Det giver teleselskabet færre omkostninger.

– “Før hentede vi indholdet via en direkte fiber forbindelse til Netflix’s peering center i Stockholm og skulle dermed betale for denne fibertrafik. Ved at få Netflix indholdet direkte ind i vores eget net, kan vi nedbringe denne omkostning. Ydermere så kan vi udnytte, at Netflix serverne opdateres med indhold i off-peak timerne, hvilket også er med til at nedbringe den totale krævede kapacitet,” fortæller Kim Christensen, netværksdirektør hos 3 til MereMobil.dk.

Udstyret stilles til rådighed for teleselskaberne af Netflix. Omkostningerne til driften betales af teleselskabet, der til gengæld får færre udgifter til udveksling af datatrafik mellem de danske og udenlandske netværk. Gevinsten for brugerne er optimal kvalitet, stabilitet og hurtigere afspilning.

I første omgang er der etableret to servere hos 3. Skulle efterspørgslen stige, eller kunderne streamer i højere opløsninger, kan det eksisterende setup udbygges.

Danskerne får adgang til hele Netflix’ indhold

Flere servere i Danmark

Netflix cache-server hos Telenor (Foto: Telenor)

Netflix cache-server hos Telenor (Foto: Telenor)

3 er ikke de eneste som har Netflix cache-servere stående i datacenteret. Også Telenor har to servere af samme type, som dem 3 har monteret. Disse har været i drift siden julen 2015. Inden da gjorde Telenor brug af cache-servere hos Telenor Norge. Telia oplyser de ikke har Netflix servere stående. TDC har haft cacheservere siden starten af 2013.

Server-kabinetterne udmærker sig ved, at være malet i Netflix’ karakteristiske røde farve. Serverne har filmcitater indgraveret, så de er lidt anderledes, end andre mere kedelige maskiner i et køligt og støjende datacenter.

Citaterne er: ”All right twinkle toes, what’s your exit strategy” (True Lies) og ”This will not stand ya know, this aggression will not stand, man” (The Big Lebowski).

Baggrund: Det vidste du ikke om videoindhold

Så vilde er cache-serverne

En Netflix cache-server er en ret heftig sag. Den samlede lagerplads er 260 terabyte, der er fordelt på 36 Hitachi harddiske. Desuden sidder der i alt seks SSD-drev, som hver har plads til én terabyte data.

SSD-drevene er reserveret til det mest populære Netflix-indhold. Bagkataloget ligger på Hitachi diskene.

Hver enkelt server kan levere 18 gigabit/s. Det svarer til at streame indhold til mellem 2.300 og 41.000 kunder på én gang – naturligvis alt efter kvaliteten på streamingen.

Netflix har kodet hver enkelt film og serie i 11 forskellige kvaliteter så indholdet kan ses på selv den langsomste forbindelse, og naturligvis op til hurtige forbindelser og film i 4K-opløsning.

Hver nat klokken 2 bliver serverne opdateret centralt fra Netflix. Vil du vide mere kan du her læse mere om Netflix Open Connect.

Mere til historien

Netflix arbejder på, at gøre alt indhold tilgængeligt i alle lande, så der ikke er de samme landebegrænsninger på tjenesten, som tilfældet er nu.

Læs også:
Netflix satser på 4K i fremtiden

HBO Max bliver til Max i Danmark – hvad med rabatten?

Max er en streamingtjeneste med indhold fra både HBO Max og Discovery+. I maj er den klar i Danmark. Følger rabatten fra HBO Max med?

(mere…)
Spotify lancerer musikvideoer i 11 lande

Spotify er klar med musikvideoer i appen i udvalgte lande. I starten er de tilgængelige i 10 lande – flere følger.

(mere…)
Endnu en aktion mod kontodeling af streaming

Nej tak til deling af streamingkontoen uden for husstanden, lyder det fra endnu en tjeneste.

(mere…)
Disney klar med tilbud på reklame-abonnement

Disney+ er klar med et skarpt tilbud på deres reklamebaserede abonnement.

(mere…)
Hvor meget vil du betale for Netflix?

Analytikere forudser at vi endnu ikke har set de sidste prisstigninger fra Netflix.

(mere…)
Nu sælger 3 brugte telefoner

Du kan spare 4.800 kroner på en iPhone, hvis den må være brugt.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram