iPad Pro på 9,7 tommer – stadig pro men mindre

iPad Pro kommer i en ny version med 9,7 tommer skærm og understøttelse af Apple Pencil. Den hidtil bedste iPad-skærm, lyder det fra Apple.

iPad Pro 9,7 tommer (Foto: Apple)

iPad Pro 9,7 tommer (Foto: Apple)

Apple har lanceret iPad Pro i en mindre udgave. Den nye iPad Pro (anden generation) kommer med 9,7 tommer skærm (2048 x 1536 pixels). Altså præcis samme skærmstørrelse, de tidligere iPads som f.eks. iPad Air 2 har haft.

Indtil nu er der solgt over 200 millioner iPads med 9,7 tommer skærm, og derfor mener Apple der er behov for en mere avanceret iPad, til dem som ikke vil helt op på de 12,9 tommer den tidligere iPad Pro tilbyder.

Apple klar med ny lille iPhone – mød iPhone SE

Apple mener, skærmen på iPad Pro (anden generation) er den bedste skærm de hidtil har lavet. Udover at skærmen reflekterer lys 40 procent mindre end iPad Air 2, så er den også 25 procent lysere. Den lavere refleksion vil gøre det lettere at bruge iPad Pro steder, hvor omgivelserne afgiver meget lys.

iPad Pro 12,9 tommer og iPad Pro 9,7 tommer (Foto: Apple)

iPad Pro 12,9 tommer og iPad Pro 9,7 tommer (Foto: Apple)

Et almindelige stykke analogt papir bliver tonet (når man kigger på det) efter lyset fra omgivelserne, men det sker ikke på en digital enhed som iPad eller en computerskærm. På den nye iPad Pro vil ”papir” der tegnes og skrives på tage farvetone efter omgivelserne, ganske som et rigtigt stykke papir. Det skulle gøre oplevelsen langt mere realistisk. Det kalder Apple for True Tone Display.

Kameraet 12 er på megapixels og iPad Pro (anden generation) indeholder den samme 64-bit A9X processorchip, som er den hidtil hurtigste chip Apple har stået bag. Det er en tilsvarende processorchip, som den der sidder i iPad Pro 12,9 tommer. Som den store iPad Pro understøtter denne også Apples stylus Apple Pencil og der kommer et Smart Keyboard der, ligesom Apple Pencil, kan købes som tilbehør.

iPad Pro 9,7 tommer vejer 437 gram (Wi-Fi udgave) hvilket er noget mindre end de 713 gram iPad Pro 12,9 tommer vejer. Målene på den nye er 240 x 169,5 x 6,1 mm. Det svarer fuldstændig til dimensionerne fra iPad Air 2.

Læs testen af iPad Pro (1 gen)

iPad Pro (anden generation) kommer i versioner med 32, 128 og 256 GB intern hukommelse. De første markeder får iPad Pro til salg den 31. marts 2016, og det bliver første gang en iPad kan fås i farven Rose Gold. De øvrige farver bliver Silver, Space Gray og Gold.

I starten af april kommer en lang række andre lande med – inklusive Danmark.

Første indtryk af iPad Pro (12,9 tommer)

Mere til historien

Apple har lavet nogle undersøgelser omkring iPad Pro og dens brugere. Det viser sig, at hovedparten af iPad Pro køberne kommer fra tidligere brugere af Windows PC-platformen.


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.