TDC drøner fra konkurrenterne – men 3 overrasker på 4G

Ifølge ny rapport fra Opensignal spurter TDCs netværk stadigvæk fra konkurrenterne, men 3 kommer ind med overraskende god 4G-dækning.

Opensignal måler og indsamler, med hjælp fra almindelige brugere, data om blandt andet hastigheder og dækning via selskabets applikation til smartphones. Det kommer der altid nogle interessante tal ud af, selvom det skal understreges, at alle data er indsamlet ved at benytte et utal af forskellige smartphones, abonnementer osv.mobilmast

TDCs brugere kan, følge Opensignal, fange 4G LTE-dækning i 82 procent af tiden, mens teleselskabet 3 dækker 70 procent, Telia 58 procent og Telenor 59 procent. Her overrasker 3, der ellers ofte anklages for, at have dårligere net end konkurrenterne. At 3’s netværk leverer betydeligt mere 4G-dækning end Telia og Telenor, må siges at være et resultat man ikke havde set komme.

I tredje kvartal 2015 kom 3 også lige efter TDC og lå over Telia og Telenor. Her var 3-kunderne på 4G LTE i 63 procent af tiden. Det hører med til historien, at Telia og Telenors netværk er hurtigere til at skifte til 3G, for at sikre god dækning, mens 3’s netværk “klamrer” sig i længere tid til 4G, fordi selskabet ikke har så mange alternativer.

Set i forhold til tredje kvartal 2015 så viser tallene for fjerde kvartal 2015 også at selve dækningen på 4G bliver bedre hos alle danske teleselskaber. Dækningen hos Telia og Telenor steg tre procent fra tredje til fjerde kvartal, mens dækningen hos teleselskabet 3 steg syv procent.

3 dropper netaftale med TDC – vælger Telia i stedet

TDC kører i overhalingsbanen

Det er dog TDC, som har mest fart på selskabets 4G LTE mobilnetværk. TDC kunder downloader i gennemsnit med 31 Mbit/s, mens nærmeste konkurrenter er Telia med 23 Mbit/s og Telenor med 22 Mbit/s. Teleselskabet 3 er henvist til en sidste plads med gennemsnitlig 15 Mbit/s.

TDC er altså i en helt anden klasse, og faktisk er gennemsnitshastigheden og dækningen på TDCs nye 4G LTE mobilnetværk i verdensklasse sammenlignet med alle andre lande i Opensignals rapport. TDC må dog notere sig, at gennemsnitshastigheden er faldet fra tredje til fjerde kvartal fra 36 Mbit/s til 31 Mbit/s.

Verdens pt. hurtigste 4G LTE netværk findes i bystaten Singapore, hvor SingTel kan prale af en gennemsnitlige downloadhastighed på 40 Mbit/s.

Her kan du læse hele rapporten fra Opensignal.

Her er teleselskabernes planer for Wi-Fi Calling

Mere til historien

Det er ikke helt overraskende at TDCs nye 4G LTE mobilnetværk er rasende hurtigt. Det kan du læse mere om i vores baggrundsartikel fra 2014.

Er TDC’s 10 Gbit/s forbindelse til private nødvendigt?

KOMMENTAR: Nu bliver jeg småsur! 10 Gbit/s er unødvendigt og udbyderen ikke fortæller kunderne hele historien om deres forbindelse.

(mere…)
AI-funktioner får Samsung til tops

Samsung er atter i førertrøjen på det globale smartphone-marked, hvilket særligt skyldes de nye AI-funktioner i Galaxy S24-serien.

(mere…)
Det nye Telia: Kunderne skal betjene sig selv

I det nye Telia, der kommer til at hedde Norlys, er kunderne mere på egen hånd.

(mere…)
Norlys’ køb af Telia er en realitet

Telia Danmark er en del af Norlys. Købet af teleforretningen er nu en realitet.

(mere…)
Disse børnespil stjæler dine data – se listen

En ny dansk undersøgelse af mobilspil viser hvilke populære børnespil, der videregiver børn og unges data. Se listen her.

(mere…)
Lukningen af fastnettet i Danmark starter til årsskiftet

TDC Net trækker ved årsskiftet de første stik til fastnettet i Danmark.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram