Officielt: Alt om de nye Galaxy S7 modeller

MWC: Samsung har offentliggjort Galaxy S7 og S7 Edge – deres satsning for 2016. Læs om de nye telefoner her.

Samsung Galaxy S7 Edge

Samsung Galaxy S7 Edge

Under en kæmpe æske, midt i en stopfyldt sal i Barcelona, kunne Samsung søndag aften (21/2 2016) løfte sløret for deres nyeste smartphone-produkter anno 2016.

Startende med en fortælling om rejsen frem til i aften, og historien om Samsung og deres udvikling gennem nu syv generationers topmodeller, fik vi i nyeste Virtual Reality-stil løftet sløret, for den syvende generation Samsung Galaxy S-serie modeller.

Galaxy S7 og S7 Edge er hermed officielle og vi har allerede priserne offentliggjort i denne artikel!

Kurvet, lavet af glas og vandtætte!

Samsung Galaxy S7 og S7 Edge er begge udført i 3D-glas, hvilket betyder at kanterne på glasset er afrundet og dermed giver et mere ergonomisk greb om produkterne, lød det fra producenten.

Samsung siger, at de gør en dyd ud af at lytte til brugerne og derfor indfører, eller rettere genindfører, de IP-certificering og dermed vand- og støvtæthed til deres togmodeller – ligesom vi så det med Galaxy S5.

Samsung Galaxy S7 og S7 Edge er IP68 certificeret, hvilket betyder at de er modstandsdygtige overfor både vand og støv.

I designet, er der også blevet plads til udvidelsesmuligheder, i form af et MicroSD-kort. Op til 200 GB ekstra hukommelse kan begge enheder udvides med.

Skærmen er altid tændt

Som vi tidligere på dagen så det på LG G5, har Samsung også tilføjet ”allways on” skærm til deres to topmodeller. Det betyder, at skærmen altid viser de vigtigste informationer, uden du behøver at tænde for hele skærmen. Samtidig lover Samsung at det ikke kommer til at betyde dårligere batteritider.

For at sikre batteritiden har Samsung øget kapaciteten i batterierne i de to produkter. Samsung Galaxy S7 er udstyret med et 3.000 mAh batteri, mens den større Galaxy S7 Edge, har fået hele 3.600 mAh.

Til gengæld skal Galaxy S7 Edge også brødføde en større skærm på 5.5-tommer (QHD Super AMOLED-skærm) med en opløsning på 2.560 x 1.440 pixels, hvilket giver en pixeltæthed på flotte 534 PPI.

Den mindre og ”almindelige” Galaxy S7, har en pixeltæthed på hele 577 PPI takket være den mindre 5.1-tommer Super AMOLED-skærm, men med samme opløsning som S7 Edge (2.560 x 1.440 pixels).

Skulle ejerne af de nye S7-modeller blive strømkrævende i løbet af dagen, har Samsung sørget for hurtigere og flere muligheder for opladning af topmodellerne. Enten via en batteripakke (powerbank) designet til de to S7-modeller, med hurtig opladning, eller via en trådløs oplader kompatibel med WPC og PMA-teknologien, og sidst men ikke mindst, via den medfølgende hurtiglader fra salgsæsken.

Bedre software og hurtigere indmad

Samsung har ikke gjort meget ud af at fortælle om specifikationerne bag de to nye topmodeller, men det skal ikke hindre os i at give jer detaljerne.

Samsung bruger i begge produkter deres egen Exynos processor i vores markedsområde. Det kan du læse mere om i vores artikel om processoren i Galaxy S7 og S7 Edge.

Fælles for dem begge er dog RAM og intern hukommelse. De får begge 4 GB DDR4 RAM og 32 GB eller 64 GB intern hukommelse, dog ikke i Danmark, hvor det ”blot” er 32 GB versionerne vi får tilgængelig.

Trods tallene ikke fortæller det, så er processoren kraftigere end sidste års modeller, uden at trække mere batteri fra enhederne. Samsung fortæller, at de har udviklet på blandt andet grafikdelen i enhederne, så de kan levere ”konsol-lignende oplevelse” – ifølge Samsung selv.

Til Edge-modellen har Samsung udviklet videre på edge-funktionaliteten og gjort det mere brugbart – om man kan være så fræk. Desuden er der åbnet for udviklere, så de kan tilføje flere funktioner til edge-delen, således fylder ”edge-vinduet” også mere, når man glider fingeren ind over skærmen.

Verdens bedste kamera i en smartphone

Samsung var ikke blege for at vise deres tilfredshed med sidste års Galaxy S6, specielt kameraet fik nævnt sine udmærkelser over flere gange ved aftenens presseevent, med god grund.

Men selvom Samsung mener at de sidste år leverede årets bedste kamera i en smartphone, så tror de også på at de kan gøre det igen i år, denne gang med et fancy navn kaldet ”dual Pixel”.

Samsungs argument er, at hver eneste lille pixel i S7-modellernes optik kan fokusere præcis som menneskets øjne gør det, altså bliver objektet fanget to stedet fra, hvorefter hjernen (processoren) samler det til et billede (det vi ser). Med ”dual pixel” lover Samsung derfor endnu hurtigere fokustider, skarpere, flottere og mere farverige billeder – selv under svære lysforhold.

Endnu mere, har Samsung følt en trang til at tilføje funktionalitet til panoramabilleder – således kan S7-modellerne fange bevægelser i et panoramabillede og dermed ”give det mere liv”.

Begge S7 produkter er udstyret med det nye ”dual pixel”-kamera på 12 megapixels og med en blænde på blot f1,7, ikke at glemme den optiske billedestabilisering, som begge enheder igen i år, er udstyret med. Den lave blænde på f1,7, der betyder mere lys under mørke forhold, er også at finde på det frontvendte kamera på fem megapixels.

Vi har prøvet Galaxy S7 og S7 Edge

Pris og tilgængelighed

Du har måske håbet at med et genanvendt design og små tweaks hist og her, så har Samsung nedjusteret prisen for årets topmodeller – men nej.

Samsung Galaxy S7 og S7 Edge kommer i farverne sort, hvid og guld. Prisen starter ved 5.699 kroner for Galaxy S7, mens Galaxy S7 Edge, der sidste år solgte mere end forventet ved salgsstarten, koster 6.499 kroner.

Hvis du stadig tænker, at det da er en overkommelig pris, så anbefaler vi dig at være hurtig på aftrækkeren. Forudbestiller du produktet inden 5. marts, så lover Samsung at du vil få telefonen før den officielle lanceringsdato midt i marts – du vil med andre ord, blive blandt de første.

Skal du bruge lidt ekstra tid til at overveje disse skønheder, så kan du ved bestilling inden 10. marts, gratis få et Gear VR headset med i pakken! Det samme gælder for dem der bestiller inden 5. marts.

Hint: Vi har Gear VR til test og kan fortælle at det er et RIGTIGT spændende produkt!

Begge enheder kan fra i aften den 21. februar, klokken 21.00 forudbestilles hos flere teleselskaber.

Videopræsentation: Her er de to modeller

https://www.youtube.com/watch?v=cyohHyQl-kc

Mere til historien

Samsung Galaxy S7 og S7 Edge bliver begge leveret med Android 6.0.1 Marshmallow ud af æsken, ovenpå finder vi Samsung egen brugerflade der sidste år fik en rosende overhaling – vi håber de har holdt ved denne reformation.

Galaxy A55 og Galaxy A35 er klar i handlen

Samsung er klar med deres nye Galaxy A-modeller på det danske marked.

(mere…)
Det bedste smartwatch til Android-telefoner

DUELTEST: Lang batteritid eller omfattende sundhedsdata. Det er hovedforskellene på disse to smartwatches.

(mere…)
AI-funktioner udsendes nu til ældre Samsung Galaxy-telefoner

Nu kommer opdateringen til din Samsung-telefon, som du har ventet på.

(mere…)
Samsung Galaxy A55 test | faktisk ret god billigtelefon

TEST: Denne telefon bringer dig ned i gear! Kameraet og batteritiden overrasker men ydelsen er begrænset. Læs min Galaxy A55 test her.

(mere…)
Samsung udvider AI-funktioner til S22-serien

AI-funktionerne i Galaxy S24-serien skal ud til endnu flere brugere.

(mere…)
Galaxy S24 Ultra får et kameraboost i april-opdateringen

Det lader til, at Samsung endnu engang forbedrer kameraet i topmodellen Galaxy S24 Ultra.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
10 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram