LG Easy Smart test – klaptelefonen er tilbage

MINITEST: LG har på bedste retrostil bragt klaptelefonen tilbage til Danmark, men desværre lever LG Easy Smart i fortiden.

LG Easy Smart (Foto: LG)

LG Easy Smart (Foto: LG)

LG lancerede i september 2015 en klaptelefon, som virkelig bragte den historiske klaptelefon frem i tankerne hos mobilentusiaster. Men tingene er desværre ikke altid som man husker det.

 – LG Easy Smart – ny foldelig mobil

Og det er også sådan det er for LG Easy Smart.

Easy Smart har Android 5.1 Lollipop under motorhjelmen, hvilket var den nyeste Android version, da telefonen blev lanceret. Så her er stor ros for at være med helt fremme. Men målgruppen for telefonen er begrænset og den gør ikke selv noget for, at målgruppen skal blive større.

LG udtalte selv ved lanceringen, at den er til de personer, som elskede at folde telefonen ud og stadigvæk foretrækker at have et fysisk tastatur.

– ”Målet med LG Easy Smart har været at skabe en smartphone til folk, der foretrækker traditionelt designede clamshell mobiler. Vi ønsker ikke, at en hel gruppe af forbrugere skal gå glip af smartphone-revolutionen, fordi de foretrækker et bestemt design frem for et andet,” lød det fra Kristoffer Ejebro, nordisk produktspecialist i Mobile Communications i LG Electronics, da LG Easy Smart blev lanceret.

LG Easy Smart (Foto: LG)

LG Easy Smart (Foto: LG)

Designet er godkendt

Designet på LG Easy Smart er godkendt, men det er ikke et design, hvor man tænker der er kælet for detaljerne.

Easy Smart er en stor telefon, og også for stor i de fysiske mål, hvis du spørger mig. Dog virker den robust og ikke som en telefon, der ikke vil kunne klare et fald.

Telefonen fås både i rød og blå. Vi har haft den røde variant til test og denne var bestemt flot at se på.

Specifikationerne minder om en sort/hvid film

Da LG i september 2015 præsenterede LG Easy Smart må jeg sige, at jeg var nysgerrig. Personligt synes jeg, at klaptelefonerne var super cool og jeg tror egentlig, at der stadigvæk kan være et marked for dem, men ikke hvis specifikationerne minder om en sort/hvid film og ikke hvad forbrugerne kræver i 2015/2016.

Vi har gentagne gange fået bekræftet i diverse undersøgelser, at kameraet er noget af det, som bruges meget på en smartphone. Og her fejler LG Easy Smart for alvor.

På kamerafronten fornemmer man ikke, at telefonen er fra 2015, men mere fra 2005. Det primære kamera er på 3 megapixels, mens frontkameraet blot er af VGA-typen.

Et andet sted specifikationerne halter er de 4 GB intern hukommelse, denne måtte gerne have været mindst 16 GB, dog understøtter den microSD-kort, så der kan udvides.

LG Easy Smart (Foto: LG)

LG Easy Smart (Foto: LG)

Skærmstørrelsen på 3,2 tommer er efter min mening rigtig fin, dog kunne de godt have gjort telefonen mindre så skærmen var mere ud til kanten end tilfældet er (screen-to-body-ratio). På skærmen kan der klages over skærmopløsningen, der absolut er i den lavere ende med 320 x 480 pixels.

Dermed kunne vægten på telefonen måske også være ”dalet” en lille smule. Den vejer 143 gram, hvilket efter min mening er lige i overkanten for sådan en telefon. Umiddelbart havde 130 gram været max.

Selve telefonen er fysisk ligeså stor som eksempelvis en iPhone 4S, men næsten dobbelt så tyk.

Klaptelefonerne er niché

Klaptelefonen har umiddelbart altid været en niché, men nu er det så blevet det i endnu højere grad. Nogle af dem, som er mest kendt for deres klaptelefoner er Doro.

 – Doro klar med ny senior-smartphone – Liberto 825

Og når man så går under huden på LG Easy Smart, så er det også særligt det ældre publikum de vil ramme. Hvilket også tydeligt ses med de store taster.

Ligesom Doro, så har LG en nødhjælp indbygget med LG Safety Care, hvor du automatisk kan sende en nødsituationsalarm til telefonens GPS-position til udvalgte kontakter.

LG til ældre

Det er bestemt også muligt, at LG kan få solgt en del af disse telefoner til de ældre. Tasterne er gode store, lyden er tydelig og størrelsen også god til de ældre.

Derudover er LG Safety Care bestemt noget, som vil tiltale de pårørende. Det er måske ikke altid de ældre selv synes, at det lyder som en god idé, men pårørende nyder tit godt af denne ”tryghed”.

Doro er umiddelbart de mest kendte inden for ældrevenlige telefoner, og det er heller ikke fordi LG fremover kun vil satse på ældrevenlige mobiltelefoner fremadrettet – umiddelbart langt fra faktisk. Hvis man ser på de nyeste smartphones fra producenten, LG V10 og den kommende LG G5, så er det ret så

LG Easy Smart (Foto: LG)

LG Easy Smart (Foto: LG)

Konklusion: LG klapper i for fremtiden

LG’s idé om at tage klaptelefonen frem kan være både godt og skidt. Klaptelefonen deler tit vandene – enten kan/kunne man lide den eller også hadede man den. Men der er bestemt et marked for klaptelefoner og særligt når den henvender sig til seniorerne, som er vant til klaptelefonerne fra Doro.

Men skærmopløsningen er simpelthen ikke god nok, den er blevet tilbage i tiden med klaptelefoner og ikke opgraderet til en 2015-version. Ligesom også kameraet nærmest er ubrugeligt – i hvert fald hvis man vil tage billeder, som skal bruges til noget. Og skærmopløsningen og de små billeder er absolut heller ikke ældre venlige. Det er en ommer LG!

 – Doro PhoneEasy 605 har den bedste antenne

Selve materialet og byggekvaliteten er godkendt. Men heller ikke mere end det, det er absolut ikke en telefon, der fremkalder et wauw når folk ser den første gang.

LG Easy Smart kom på markedet i Danmark i september og havde en vejledende udsalgspris på 1.495 kroner uden abonnement. Telefonen er nu set ned til 1.269 kroner uden abonnement.

3 ud af 6 stjerner.

Mere til historien

Vi har tidligere testet Doro Liberto 825, der er en smartphone fra producenten, som har lagt vægt på at udvikle smartphones til seniorer.

Læs også:
B&O Play leverer lyden til LG G5

LG Easy Smart
Motorola Edge 50 Pro test | Udfordrer men scorer ikke

TEST: Prisen er rimelig, men udførelsen og brugeroplevelsen har udfordringer. Læs min test af Motorola Edge 50 Pro.

(mere…)
Samsung Galaxy A55: God til prisen, men ikke uden ulemper

VIDEO: Kameraet og batteritiden overrasker, men ydelsen er begrænset. Se min Samsung Galaxy A55 test her.

(mere…)
Xiaomi 14 Ultra test | Muligvis årets bedste telefonkamera

TEST: Xiaomi 14 Ultra er en stor og kraftfuld smartphone med masser af RAM og lagerplads. Men det er, når du starter kameraet, at du for alvor bliver imponeret.

(mere…)
Sennheiser Accentum Plus test | fantastisk til prisen

TEST: Vil du have hovedtelefoner med aktiv støjreduktion og god lydkvalitet til en god pris? Læs min Sennheiser Accentum Plus test her.

(mere…)
Samsung Galaxy A55 test | faktisk ret god billigtelefon

TEST: Denne telefon bringer dig ned i gear! Kameraet og batteritiden overrasker men ydelsen er begrænset. Læs min Galaxy A55 test her.

(mere…)
Det bedste smartwatch til Android-telefoner

DUELTEST: Lang batteritid eller omfattende sundhedsdata. Det er hovedforskellene på disse to smartwatches.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram