Samsung Galaxy TabPro S – ny Windows 10-tablet

CES: Denne tablet, Galaxy TabPro S, på 696 gram kører en fuld udgave af Windows 10. Tykkelsen er på blot 6,3 millimeter.

Samsung Galaxy TabPro S

Samsung Galaxy TabPro S

Ved CES 2016 i Las Vegas har Samsung præsenteret Samsung Galaxy TabPro S.

Denne tablet-enhed med 12 tommer Super AMOLED skærm med 2160 x 1440 pixels opløsning kører på Windows 10. Der er tale om en tablet med fuld notebook-funktionalitet, pakket sammen i en letvægtsdesign på 696 gram. Galaxy TabPro S har en tykkelse på kun 6,3 millimenter.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Med i salgspakken kommer et tastaturcover hvor tasterne er i fuld størrelse. I tilbehørsprogrammet introduceres en multiports-adapter til tilslutning af HDMI og USB (både Type A og C). En Bluetooth-baseret stylus kommer også i sortiment.

Surface Book – endelig en PC fra Microsoft

Den nye tablet bliver den første med understøttelse af LTE Cat 6 for hurtig forbindelse til mobilnettet. Naturligvis kan den også kommunikere via W-Fi. Samsung lover op til 10,5 timers batteritid, men det afhænger naturligvis af hvad man bruger den til.

Samsung Galaxy TabPro S kører på sjette generation Intel Core M processor (dual-core 2,2 GHz) som er en processor der er designet til, at kunne fungere uden brug af blæsere til nedkøling.

Enheden kommer med 4 GB RAM og i konfigurationer med 128 eller 256 GB SSD-drev. Den vil også kunne fås med og uden plads til SIM-kort.

Samsung Galaxy TabPro S bliver tilgængelig globalt fra februar 2016.

Surface Pro 4 – Windows 10 tablet fra Microsoft

Mere til historien

Aktuelt er der ingen oplysninger om hvorvidt Samsung Galaxy TabPro S kommer til vores markedsområde. Helller ikke prisen er oplyst.


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go’ Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.