ID1 – ny dansk Android-smartphone

ID1 kommer med en helt ny tilgang til Android, hvor betjeningen sker markant anderledes, end hvad vi normalt ser på denne platform.

ID1 fra ID2ME (Foto: ID2Me)

ID1 fra ID2ME (Foto: ID2Me)

Her kommer en danskudviklet Android-smartphone. Navnet er ID1 og målet er skabelsen af en anderledes telefon. De fleste andre smartphones, særlig på Android, er rodede og ikke særligt intuitive, mener Christina Agger, der er direktør og grundlægger af ID2ME A/S, som er selskabet bag telefonen.

Præcis det ustrukturerede brugerunivers andre telefoner, ifølge Christina Agger er baseret på, vil ID1 lave om på. Her ”swiper” man sig frem til den funktion eller app man ønsker. Brugeren kan så at sige åbne en app, uden at se på telefonen. Det gøres ved, at f.eks. SMS ligger et swipe til venstre og to ned.

Telefonen drives af Android 5.1 Lollipop som styresystem med ID OS lagt ovenpå. Det er ID OS der giver den nye type brugerflade.

Målgruppen for telefonen er unge der ønsker en telefon, som gør tingene lidt anderledes.

Branchenyt: Tommelfingeren nedad overfor ID1

ID1 har jævne specifikationer

ID1 drives af en 64-bit octa-core processor på 1,7 GHz. Der er 2 GB RAM og 16 GB intern hukommelse.

Pladsen på ID1 kan udvides med Micro-SD kort. Telefonen kan bruges enten som dual-SIM telefon, uden mulighed for hukommelsesudvidelse eller med ét enkelt SIM-kort, hvor den overskydende skuffe anvendes til hukommelseskortet.

Der er 13 megapixels kamera (Sony sensor), 5 megapixels på fronten samt en 5 tommer skærm med opløsningen 1080 x 1920 pixels. Alt i alt specifikationer på det jævne.

Prisen på ID1

Salget af ID1 starter den 7. januar 2016 hos Telia og Elgiganten.

ID1 telefonen er prissat til omkring 4.000 kroner uden abonnement.

Du kan også se telefonen hos ID Lab, Nørre Voldgade 18 i København, hvor der kan prøves kræfter med ID1.

Galleri: ID1

ID1 i detaljer

– Størrelse: 146 x 71 x 8,4 mm
– Skærm: 5 tommer (1080 x 1920 pixels)
– CPU: 64-bit octa-core 1,7 GHz
– GPU: ARM Mali-T760
– 2 GB RAM
– 16 GB intern hukommelse
– 13 megapixels hovedkamera (Sony kamera)
– 5 megapixles frontkamera
– Stereo højtalere
– Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac, dual-band, W-Fi direct, hotspot
– Bluetooth v4.0 (A2DP, EDR, LE)
– FM Radio, GPS, Glonass, Beidou, NFC (i cover)
– Accelerometer, gyro, proximity, compass
– Batteri: 2.500 mAh
– System: Android 5.1

Mere til historien

Grundlæggeren af ID2ME, Christina Agger, kommer fra en stilling som nordisk salgsansvarlig hos Lumigon. Tidligere har hun arbejdet i Telia og Nokia. Alt i alt ender det med 15 års erfaring fra mobilbranchen.

Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.