Huawei P9 er lige på trapperne

Rygte: Ifølge de seneste forlydender, så er Huawei snart klar til at lancere flagskibsmodellen P9

Invitationen til morgendagens pressemøde er allerede sendt ud.

Invitationen til morgendagens pressemøde er allerede sendt ud.

Engang var der mange der tænkte “Hua-hvadfornoget”, når den kinesiske teknologifabrikant, Huawei, der tidligere var mest kendt for at producere netværksroutere, blev omtalt i medierne, men med tiden er det et brand, som stille og roligt har vundet indpas hos de danske forbrugere.

Ganske vidst er der stadig et pænt stykke op til Samsung og Apple på vores markeder, men Huawei har efterhånden manifisteret sig, som et fast indslag i de danske telebutikker.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Huawei er på ingen måde kommet sovende til tingene, og det lader til, at de har været ganske bevidste, om at hårdt arbejde har været nødvendigt, for at blande sig med de helt tunge drenge i klassen.

For nyligt lagde de hardware til den anmelderroste Google telefon, Nexus 6P, og tidligere på året (2015) havde de også ganske fornuftig succes med Huawei P8, samt den lidt billigere P8 Lite og nu ser det ud til at netop P8 bliver afløst af P9, en anelse tidligere end forventet, det beretter Gizchina.

– Nexus 6P test – en absolut fremragende smartphone

Det kinesiske teknologimedie skriver nemlig, at mens tidligere rygter pegede i retning af en lancering af Huawei P9 i marts måned, så er der nu noget der tyder på, at Huawei kan være klar til at lancere P9 allerede i morgen (5. januar 2016) på et pressemøde, der afholdes, som en opvarmning til den kommende CES messe i Las Vegas.

Udover lanceringsdatoen, så beretter Gizchina også nyt om specifikationerne for Huawei P9, og skal man tro rygterne, så kommer P9 til at byde på hele 6 GB RAM, mens man eksempelvis i dag ser 3 GB RAM i Samsungs Galaxy S6.

MereMobil.dk dækker Huaweis lanceringer.

Mere til historien 

Tidligere har vi her på MereMobil også nævnt muligheden for at Huawei vil lancere Honor X3 på pressemødet i morgen, men om blot en af enhederne vil blive lanceret, eller om det bliver både Huawei P9 og Honor X3, bliver vi formentlig klogere på tirsdag.

Læs også:
– Huawei teaser ny enhed forud for CES


Om Johan Janning

Johan er IT-journalist

Han har efterhånden en del år bag sig, som skribent indenfor teknologiverdenen, med særligt fokus på smartphones, hvor han har skrevet for forskellige dedikerede nichesites.

Johan har en finger på pulsen, med alt der relaterer sig til smartphones, og har en almen interesse for IT qua sin uddannelse som IT-supporter.