Her er de nye mobiler i november

OVERSIGT: HTC, Huawei og Sony er blandt dem som i november sender nye smartphone-modeller i handlen på det danske marked. Se hvilke nyheder, som lander på hylden nær dig.

November måned byder på flere af de smartphones, der har været præsenteret i henholdsvis september og oktober.

Også i november er der topmodeller, som finder vej i teleselskabernes sortiment. Her kommer blandt andet den nye Google Nexus telefon, der er produceret af Huawei. En telefon, som i en række udenlandske medier, har fået utrolig meget ros.

Vi har herunder samlet et overblik over de telefoner, der lander på hylderne hos teleselskaberne.

Huawei Nexus 6P

Nexus 6P fra Huawei og Google

Nexus 6P fra Huawei og Google

En af de mest interessante smartphones, der kommer i november er nok Nexus 6P fra Google og Huawei.

Google har ofte fået stor ros for deres Nexus-modeller og flere udenlandske medier er også i deres første indtryk af Nexus 6P utrolig begejstret.

 – Nexus 6P fra Huawei er officiel

Nexus 6P kommer med en 5,7 tommer 2K AMOLED-skærm med en opløsning på 2560 x 1440 pixels og 518 PPI – og den nye Nexus-telefon har flere af de teknologier, som findes i andre Huawei-produkter, som eksempelvis Honor 7 og Huawei Mate S. Eksempelvis er fingeraftrykslæseren placeret bag på telefonen ud for pegefingeren, og ligesom på Honor 7 og Mate S behøver man ikke tænde skærmen for at låse telefonen op med fingeraftrykslæseren.

Telefonens design er et såkaldt unibody i aluminium. Kameraet er på 12,3 megapixels (f/2.0 aperture) og frontkameraet på 8 megapixels.

Processoren er en Qualcomm Snapdragon 810 (version 2.1) og batteriet har en kapacitet på 3.450 mAh. Så der er tale om en telefon med meget interessante specifikationer.

Nexus 6P kommer med Android 6.0 under motorhjelmen og er den ”rene” Android.

Den nye Nexus 6P kan købes hos blandt andet Telia og 3 i løbet af november.

Nexus 6P – pris og tilgængelighed i Danmark

LG Nexus 5X

Nexus 5X

Nexus 5X (Foto: MereMobil.dk)

”Lillebroderen” til Nexus 6P kan man kalde den nye Nexus-telefon, der lyder navnet Nexus 5X, som LG har produceret hardwaren til.

 – Her er forskellene på Nexus 6P og Nexus 5X

Nexus 5X kommer ligesom Nexus 6P også i handlen denne måned.

Det er første gang, at Google sender to Nexus-modeller på markedet samtidig , g den nye LG er også deres første bud på en mere ”budget-venlig” smartphone, hvor Nexus 6P er en topmodel både på specifikationerne og pris.

 – Nexus 5X – her er LG’s tredje Nexus

LG fortæller, at de med Nexus 5X har bygget videre på Nexus 5, der blev modtaget med åbne arme og var en favorit blandt de danske forbrugere. Du kan også læse vores første indtryk af Nexus 5X, mens du venter på vi er klar med en uddybende anmeldelse af den.

Nexus 5X kommer i handlen den 9. november via den danske Google Store samt udvalgte forhandlere. Prisen på Nexus 5X bliver henholdsvis 3.590 kroner for 16 GB varianten, mens prisen for modellen med 32 GB hukommelse bliver 3.990 kroner uden abonnement.

Teleselskabet 3 forhandler også den nye Nexus 5X.

Web-TV: Det første kig på Nexus 5X

Sony Xperia Z5 Premium

Sony Xperia Z5 Premium

Sony Xperia Z5 Premium (Foto: Sony)

Under dette års IFA-messe i september offentliggjorde Sony deres nye Xperia Z5-serie, der i alt tæller tre nye modeller.

De to første modeller fra serien, Xperia Z5 Compact og Xperia Z5, kom i handlen hos de fleste mobilforhandlere og teleselskaber i henholdsvis september og oktober måned. De har også begge været under “luppen” hos MereMobil.dk og du kan læse vores test af både Sony Xperia Z5 Compact og den “almindelige” Xperia Z5 og få et indblik i hvad du kan forvente af Xperia Z5 Premium.

 – TEST: Sony Xperia Z5 test – når større er bedre

Og nu er det så tiden til, at den nye Premium model også rammer de danske butikker.

Xperia Z5 Premium har de samme specifikationer, som den almindelige Xperia Z5-model, dog er der en forskel – nemlig at Premium modellen kommer med en 4K skærm.

Xperia Z5 Premium – Sony først med 4K-skærm

Den nye Premium model kommer i handlen hos blandt andet Telia og Telenor og har en vejledende pris på 6.499 kroner uden abonnement.

Web-TV: Første kig på Sony Xperia Z5-serien

HTC One A9

HTC One A9 (Foto: HTC)

HTC One A9 (Foto: HTC)

HTC præsenterede tirsdag den 20. oktober deres nye bud på en topmodel – nemlig HTC One A9.

 – Her er HTC One A9 – HTCs nye hero-telefon

Og faktisk sendes telefonen allerede i handlen kun 10 dage efter præsentationen, hvilket altså er fredag den 30. oktober. Men grundet den sene præsentation og altså salgsstart den sidste hverdag i måneden – ja så har den altså fået plads i ”månedens mobiler” for november.

HTC One A9 kommer med en 5 tommer Full HD 1080p skærm, 64-bit processor fra Qualcomm (Snapdragon 617), fingeraftrykslæser og et kamera på 13 megapixels.

Desuden kommer den også med HTC BoomSound. Dog har den ikke længere to højtalere på fronten, men en højtaler placeret i bunden af telefonen.

MereMobil.dk tester i skrivende stund HTC One A9 og du kan læse vores første indtryk allerede nu, mens du venter på den uddybende test.

Den vejledende pris for HTC One A9 er på 4.990 kroner uden abonnement og den kommer i handlen hos blandt andet Telia, 3, TDC, samt Call Me, Telmore og Elgiganten.

Web-TV: Det første kig på HTC One A9

Andre nyheder

Teleselskabet 3 får også telefonen Acer Liquid Z330 i sortiment i november måned.

Mere til historien

Vi kan også allerede nu røbe, at der i december er nogle interessante smartphones som finder vej på hylderne hos teleselskaberne. Eksempelvis har Telia pre-sale på Lumia 950 og Lumia 950 XL, samt Huawei Mate S – inden den officielle salgsstart i december. Tidligere har Huawei Mate S kun været meldt ud til, at komme i handlen hos TDC.

Her er kameraet på Samsung Galaxy S21

Kameraspecifikationerne på Samsungs kommende flagskibsserie er blevet lækket på internettet.

(mere…)
Nye billeder af OnePlus 8T lækket

Nye billeder af OnePlus 8T er dukket op på nettet. Billederne bekræfter blandt andet et nyt design på kameramodulet.

(mere…)
Her er Samsungs Galaxy Note20 og Galaxy Watch lineup

I en trailer bekræfter Samsung mere eller mindre en række nye enheder. Her er Samsungs Unpacked-lineup med specifikationer på Galaxy Note20-serien.

(mere…)
Billeder af ASUS ROG Phone 3 lækket

På onsdag løfter ASUS sløret for den tredje generation af ROG Phone-serien. Det betyder selvfølgelig masser af rygter og billeder af den kommende telefon.

(mere…)
Motorola lancerer Moto G Pro med stor skærm og stylus pen

Motorola kommer nu med en telefon, der kunne være et alternativ til Samsung Galaxy Note-serien. Mød Motorola Moto G Pro, som kommer med stylus og stor skærm.

(mere…)
Her er de nye mobiler i oktober

OVERSIGT: Sony og Nokia er klar med nye smartphones, men også Huawei og Apple lurer i kulissen. Se de kommende mobiler for oktober her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram