Kvit papirbonen og få den digitalt

Kunder i Føtex, Netto, Bilka, Salling og Starbucks kan vælge, om de ønsker en papirbon når de betaler med kort eller via MobilePay – eller de vil have den digitalt.

Papirkvittinger - rod i Føtex (Foto: Claus Sjödin / CSPress.dk - Elektronisk kvittering)

Papirkvittinger – rod i Føtex (Foto: Claus Sjödin / CSPress.dk
– Elektronisk kvittering)

Dansk Supermarked er klar med en ny og miljøvenlig løsning, som giver kunderne mulighed for at kvitte papirbonen, og i stedet få den digitalt når de betaler enten med betalingskort eller via MobilePay.

Dette kan spare kilometervis af bonruller når det også udbredes til andre dele af detailhandlen i de kommende år. Alene hvis kun 10 procent af alle kunder i Dansk Supermarked Group vælger papiret fra, så vil det give en miljøvenlig besparelse på 32 ton bonpapir om året – det svarer til 7.500 kilometer, hvis man ruller det ud.

 – Kvitteringerne samles nu i MobilePay

Hvert år bruges knapt en million ruller bonpapir alene i de 566 butikker, som Dansk Supermarked Group driver i Danmark. På landsplan gennemføres der over en milliard transaktioner i danske detailbutikker årligt, så her er potentialet for at spare papir også massivt.

Inden du kan fravælge papirkvitteringerne skal du dog først være tilmeldt elektroniske kvitteringer enten via MobilePay eller hos Storebox. Det er muligt hos disse at aktivere ”kun elektronisk kvittering”, hvor ved man så sikre ikke at få en fysisk bon, men i stedet modtager man en i MobilePay eller Storebox applikation få sekunder efter betalingen er gennemført i butikken.

E-kvittering Bilka (Foto: Claus Sjödin / CSPress.dk - Elektronisk kvittering)

E-kvittering Bilka (Foto: Claus Sjödin / CSPress.dk
– Elektronisk kvittering)

 – ”Det her fuldender den digitale betalingsløsning, som vi har introduceret med MobilePay og Storebox. I det øjeblik betalingen med et kort eller en smartphone er godkendt, skal kunden blot tage sine varer og gå – for bonen ligger allerede på mobiltelefonen i lommen. Det gør det hurtigere at komme gennem kassen, og det kommer til at spare miljøet for rigtig meget unødvendigt printet bonpapir,” fortæller Kenneth Nielsen, direktør for E-commerce & Digital i Dansk Supermarked Group.

 – Hvad køber danskerne på mobilen?

Fravælger man den grønne løsning kan man også både modtage elektronisk og fysisk bon. Men har man valgt papirkvitteringer fra, så er der altid den mulighed at bede kasseekspedienten om at printe kvitteringen alligevel, hvis man mener man får behov for den. Det kunne være i forbindelse med køb af gave eller lignende.

– ”Det fede ved denne løsning er, at det er helt op til kunden selv, hvordan han eller hun vil have det. Der er rigtig mange fordele ved de elektroniske kvitteringer, fordi det er en sikker måde at opbevare kvitteringer på. De bliver aldrig væk, de falmer heller ikke, og man kan altid finde dem frem, uanset hvor man befinder sig,” fortæller Kenneth Nielsen.

De digitale boner har samme gyldighed som papirboner og lagres sikkert hos Storebox.

Der er pt. 440.000 danskere, som modtager elektroniske kvitteringer, hvilket i øvrigt er en gratis service.

Mere til historien

MobilePay åbnede op for muligheden for elektroniske kvitteringer i juni, hvilket fik 250.000 danskere til at tilmelde sig løsningen, der også understøttes af mere end 2.500 danske butikker bl.a. Harald Nyborg, BR, Matas og Skoringen.

MobilePay-app har fortsat problemer

Der har været meget kritik af MobilePay siden lanceringen af den nye app i sidste uge. Oveni halter appen fortsat efter fredagens nedbrud.

(mere…)
MobilePay er nede (opdateret: virker igen)

MobilePay / Vipps oplyser, at tjenesten netop nu er nede og de arbejder på at løse problemet.

(mere…)
Brugerne utilfredse med ny MobilePay-app

MobilePay har udsendt stor opdatering, som radikalt ændrede design og funktioner. Utilfredsheden vælter ind!

(mere…)
Så kom den store MobilePay-opdatering

I dag landede den helt store overhaling af MobilePay.

(mere…)
MobilePay forandres markant

Nyt design og vigtige nye funktioner rammer tirsdag MobilePay. Få overblikket her.

(mere…)
Ny MobilePay-app på vej – pas på fup og svindel

MobilePay er i næste uge klar med en ny app og derfor ventes det, at du den kommende tid skal være opmærksom på fup og svindel.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram