Her er de nye mobiler i september

OVERSIGT: September byder på salgsstart for nogle af efterårets store mobilnyheder. Se hvilke telefoner, der snart lander i butikkerne.

Nye smartphone

Her er denne måneds nye smartphones (Foto: MereMobil.dk)

Netop nu er IFA-messen i gang i Berlin. En række af mobilproducenterne benytter den til at præsentere deres bud på ”efterårskollektionen” på mobilmarkedet. I august så vi, forud for IFA, tyvstarter fra både Samsung og Huawei, men alligevel havde begge lidt mere med til Berlin. Nogle af produkterne er allerede vej til butikkerne i denne måned, mens andre først kommer senere dette halvår.

Foruden de nye telefoner, så er der der også andre nyheder, som kommer i handlen her i september måned.

Vi har herunder samlet et overblik over de telefoner, der lander på hylderne hos teleselskaberne.

Samsung Galaxy S6 Edge+

I midten af august præsenterede Samsung deres nye produkter Galaxy Note 5 og Galaxy S6 Edge+. Sidstnævnte er topmodellen Galaxy S6 Edge bare i phablet-format.

Web-TV: Vi har prøvet Samsung Galaxy S6 Edge+

Så har du kigget efter topmodellen, men tænkt du godt kunne bruge en endnu større skærm, så er Edge+ telefonen for dig. Der er dog nogle få forskelle på produkterne, men de er minimale.

Den kommer med en 5,7 tommer skærm, der buer i siderne – præcis som det kendes fra Galaxy S6 Edge. Kameraet er på 16 megapixels og tager knivskarpe billeder.

Salgsstarten for Galaxy S6 Edge+ er fredag den 4. september 2015 på det danske marked, og alle de store teleselskaber har meldt sig til at forhandle det nye flagskib fra Samsung. Du kan derfor finde den hos blandt andet TDC, Telenor, Telia og 3, samt en række andre forhandlere.

Galaxy S6 Edge+ kommer i to farvevarianter – Gold Platinum og Black Sapphire med 32 GB eller 64 GB hukommelse. Prisen starter på 6.999 kroner uden abonnement for modellen med 32 GB RAM – du kan finde priserne på de øvrige modeller her. Læs også vores store anmeldelse af Galaxy S6 Edge+.

Sony Xperia Z5 Compact

Sony har netop lanceret Xperia Z5 Compact, der er efterfølgeren til den meget populære Xperia Z3 Compact.

Skal din smartphone helst være spækket med de højeste specifikationer, men ikke være med en skærm på 5+ tommer, så er Xperia Z5 Compact måske et kig værd for dig.

 – Sony Xperia Z5 Compact – den kompakte topmodel

Specifikationerne på Xperia Z5 Compact er nærmest lig Xperia Z5 og Xperia Z5 Premium, som Sony også netop har præsenteret. Skærmstørrelsen på Z5 Compact er med sine 4,6 tommer mere håndtering, end på de større modeller.

Xperia Z5 Compact kommer i handlen hos alle de store teleselskaber, samt en række andre forhandlere.

Salgsstarten på Xperia Z5 Compact er i slutningen af september, og prisen på Xperia Z5 Compact starter på 4.999 kroner uden abonnement – for yderligere priser se her.

Honor 7 fra Huawei

Huaweis selvstændige brand Honor, er også klar med en ny smartphone i mellemklassen. Denne er en konkurrent til den meget populære One Plus 2.

Se forskellen: Honor 7 mod OnePlus 2

Honor 7 kommer med en 5,2 tommer IPS LCD skærm med en opløsning på 1920 x 1080 pixels (424 ppi), 20 megapixels kamera, 8 megapixels frontkamera, 3.100 mAh batteri og er en dual-SIM telefon. Derudover har den 3 GB RAM, 16 GB intern hukommelse og understøtter microSD-kort.

I uge 37, ugen der starter med den 7. september, kommer Honor 7 på de første danske butikshylder. Den vejledende pris er 2.999 kroner uden abonnement.

Andre spændende nyheder

TDC er klar til at sælge Samsung Galaxy S5 Neo. Det er en minialt opdateret udgave af sidste års topmodel Galaxy S5. Målene er stadig 142 x 72.5 x 8.1 mm men vægten er reduceret fra 145 til 142 gram.

Telefonen er fortsat vand- og støvtæt efter IP67-standarden, men på netværksdelen er der sket en ændring. 4G LTE forbindelsen er gået fra Cat4 til Cat6. Det betyder grundlæggende at S5 Neo understøtter nyere netværkshastigheder, end den oprindelige S5’er gjorde. Hovedkameraet er stadig på 16 megapixels men frontkamerat er opdateret fra 2 til 5 megapixels sensor.

Galaxy S5 Neo koster uden abonnement omkring 4.000 kroner, men du kan stort set lige så godt købe Galaxy S5, der aktuelt er 1.000 kroner billigere.

Hos Telenor vil Samsung Xcover B550 være at finde. Her er tale om en telefon med fysisk tastatur, der samtidigt er vældig holdbar. Telia begyndte at sælge B550 tilbage i maj.

Vil du have en ny tablet så vil du fra denne måned kunne købe Samsung Tab S2 i Telias og 3’s butikker.

Mere til historien

Apple har også for vane at præsentere nye produkter i september og de har da også inviteret til event i næste uge. Rygtebørsen mener derfor også at vide, at vi i næste uge vil få præsenteret nye iPhone-modeller – men intet er endnu officielt. Præsenteres der de ventede iPhone 6S og iPhone 6S Plus, så kan der også være en mulighed for, at disse kommer i handlen i løbet af september.

Her er kameraet på Samsung Galaxy S21

Kameraspecifikationerne på Samsungs kommende flagskibsserie er blevet lækket på internettet.

(mere…)
Nye billeder af OnePlus 8T lækket

Nye billeder af OnePlus 8T er dukket op på nettet. Billederne bekræfter blandt andet et nyt design på kameramodulet.

(mere…)
Her er Samsungs Galaxy Note20 og Galaxy Watch lineup

I en trailer bekræfter Samsung mere eller mindre en række nye enheder. Her er Samsungs Unpacked-lineup med specifikationer på Galaxy Note20-serien.

(mere…)
Billeder af ASUS ROG Phone 3 lækket

På onsdag løfter ASUS sløret for den tredje generation af ROG Phone-serien. Det betyder selvfølgelig masser af rygter og billeder af den kommende telefon.

(mere…)
Motorola lancerer Moto G Pro med stor skærm og stylus pen

Motorola kommer nu med en telefon, der kunne være et alternativ til Samsung Galaxy Note-serien. Mød Motorola Moto G Pro, som kommer med stylus og stor skærm.

(mere…)
Her er de nye mobiler i oktober

OVERSIGT: Sony og Nokia er klar med nye smartphones, men også Huawei og Apple lurer i kulissen. Se de kommende mobiler for oktober her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram