Få bonus ved MobilePay-betaling

En ny bonusordning giver forbrugerne muligheden for at spare penge op, når de betaler deres køb med MobilePay-applikationen.

MobilePay Bonus (Foto: Danske Bank)

MobilePay Bonus (Foto: Danske Bank)

MobilePay har nu lanceret en ny bonusordning, som kan give forbrugerne muligheden for at opspare en bonus på 5 procent af købet, hvis butikken de handler i tilbyder MobilePay Bonus.

Dermed forsøger MobilePay at gøre op med alle de bonus- og loyalitetskort, som fylder danskernes pengepunge.

 – Små butikker hilser MobilePay velkommen

De penge, som forbrugerne sparer op, kan senere benyttes i de pågældende butikker, hvor de er opsparet. Det oplyser Danske Bank i en pressemeddelelse.

I første omgang er Lyngby test-by for den nye ordning.

– “I første omgang ruller vi konceptet ud i begrænset omfang, så vi kan se, hvad kunderne og butikkerne synes om vores nye initiativ. Vi har valgt at gøre Lyngby til Danmarks første MobilePay Bonus-by. I næste fase vil vi teste løsningen grundigt hos en eller to landsdækkende kæder og også tilbyde at understøtte eksisterende større bonusprogrammer. På sigt er ambitionen at kunne tilbyde kunderne bonus, hver gang de betaler med MobilePay,” skriver chef for Mobilpay i Danske Bank, Mark Wraa-Hansen, i en pressemeddelelse.

Også de forretningsdrivende i Lyngby er positive overfor tiltaget.

– “Kunder gider ikke alle mulige ekstra kort og koder for at få loyalitetsfordele. Det skal være samlet et sted, i telefonen. Vi glæder os derfor til at teste dette nye spændende tiltag fra MobilePay,” siger Claus Brun Stallknecht, indehaver af Løberen.

 – MobilePay hæver beløbsgrænserne igen

Samme positive holdning har Blomsterberg’s Café.

– “Som mindre virksomhed har vi med MobilePay Bonus mulighed for at skabe vores eget loyalitetskoncept. Det er en værdiskabende, innovativ og fremtidssikret betalingsløsning, der vil blive benyttet af størstedelen af Danmarks befolkning. Det er vi glade for at kunne tilbyde caféens gæster, ”siger driftschef Nilaus Bille Nielsen fra Blomsterberg’s Café.

 – MobilePay er en kæmpesucces

Mobilepay Bonus vil være at finde i 25 butikker i Lyngby. Det bliver i butikker som Blomsterbergs café, Jardex, Engelsk Herremagasin og Løberen, at der er 5 pct. at hente.

Hvornår MobilePay er klar i hele landet er endnu uvist.

Mere til historien

Du kan herunder se hvilke fordele der er ved MobilePay Bonus for henholdvis forbrugerne og forretningerne. Du kan desuden læse mere om MobilePay Bonus her.

MobilePay Bonus – fordele for kunden

  • Hver gang, du handler, opsparer du en procentsats af dit købsbeløb. Du opsparer altså bonuskroner og ikke klip og stempler. Og du kan bruge din bonus næste gang, du handler i butikken
  • Det er let at komme i gang. Det kræver blot, at du tilmelder dig i appen. Det går hurtigt, uden brug af Nem ID, og er selvfølgelig gratis
  • Data og købsinformation bliver ikke videreformidlet, så du kan trygt tilmelde dig.
  • I MobilePay har du et nemt og enkelt overblik over din opsparede bonus.
  • Så kig efter den gule bonusmønt næste gang, du betaler med MobilePay.

MobilePay Bonus – fordele for forretningen

  • Kunderne får incitament til at handle hos dig igen.
  • Eksponering overfor mere end 2,5 mio. potentielle kunder, da din butik vises og fremhæves i appen under “Find Bonus butik”
  • Du får et loyalitetskoncept, der ikke kræver tilslutningsgebyr eller administration, fordi alt foregår automatisk. Der er altså intet ekstraarbejde for kasseekspedienten.
  • Du slipper for et loyalitetskoncept med kort og stempler, og du bestemmer selv den procentsats, du vil give i bonus.
MobilePay-app har fortsat problemer

Der har været meget kritik af MobilePay siden lanceringen af den nye app i sidste uge. Oveni halter appen fortsat efter fredagens nedbrud.

(mere…)
MobilePay er nede (opdateret: virker igen)

MobilePay / Vipps oplyser, at tjenesten netop nu er nede og de arbejder på at løse problemet.

(mere…)
Brugerne utilfredse med ny MobilePay-app

MobilePay har udsendt stor opdatering, som radikalt ændrede design og funktioner. Utilfredsheden vælter ind!

(mere…)
Så kom den store MobilePay-opdatering

I dag landede den helt store overhaling af MobilePay.

(mere…)
MobilePay forandres markant

Nyt design og vigtige nye funktioner rammer tirsdag MobilePay. Få overblikket her.

(mere…)
Ny MobilePay-app på vej – pas på fup og svindel

MobilePay er i næste uge klar med en ny app og derfor ventes det, at du den kommende tid skal være opmærksom på fup og svindel.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
42 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram