Doro klar med ny senior-smartphone – Liberto 825

Senior smartphone-producenten Doro har brugt IFA 2015 til lancering af ny smartphone. Vi kigger nærmere på Doro Liberto 825.

Doro Liberto 825 (Foto: Doro)

Doro Liberto 825 (Foto: Doro)

LG, Huawei og Samsung har lanceret nye produkter på dette års IFA-messe i Berlin, og ja, nu følger Doro trop.

Doro er klar med en ny smartphone til seniorerne, der i særlig grad henvender sig til dem, som indtil nu har tøvet med at erhverve sig en smartphone. Selvom mange seniorer allerede har en smartphone, så er der fortsat en stor gruppe som ikke er kommet med på smartphone-bølgen endnu. Det viser Doros egne brugerundersøgelser.

Den nye smartphone lyder navnet Liberto 825 og er en Android-baseret 4G-telefon med en stor 5 tommer skærm.

– ”Vores undersøgelser og interviews viser, at ”almindelige” smartphones ikke er hverken særlig brugervenlige eller logiske for nybegyndere. Tværtimod synes mange, at de er vanskelige at håndtere. Displayet er for svært at bruge, der er for mange ikoner og valgmuligheder, og menu-systemet er forvirrende. Med afsæt i netop dét, har vi derfor udviklet Doro Liberto 825, hvor vi har gentænkt brugerfladen og tilpasset den seniorerne, så det bliver nemmere at bruge en smartphone,” fortæller Rudi Iversen, Country Manager i Doro Danmark.

Doro har gentænkt smartphone brugerfladen, så det er ikoner, der fokuserer på handlinger frem for applikationer. Vil man eksempelvis sende et billede, en video eller SMS-besked, så klikker man på ikonet ”Send” og derefter vælger man så, hvad man ønsker at sende og til hvem.

-”Ved at simplificere og fjerne den ’dybe menu’ har vi skabt en brugerflade og et menusystem, der er intuitivt og let at navigere i – men uden at det begrænser telefonens muligheder, som hvis man sætter en almindelig smartphone i ’Easy Mode’. Vores brugere vil jo netop gerne have de samme funktioner og muligheder som de gængse smartphone-modeller – de har bare brug for at det serveret på en mere brugervenlig måde,” siger Rudi Iversen.

Doro Liberto 825 (Foto: Doro)

Doro Liberto 825 (Foto: Doro)

Specifikationer på Doro Liberto 825

  • 4G/LTE teknologi
  • Smartphone med intuitiv og simpel brugerflade
  • Nem navigation og fysiske taster til blandt andet ”Hjem” og ”Tilbage”
  • 5” IPS HD-skærm
  • Baseret på Android 5.1 (Lollipop)
  • Certificeret Google og Google Play
  • 8 GB lagerplads og 1 GB RAM
  • MicroSD port op til 32 GB
  • Quad-Core processor
  • 8 megapixel kamera med blitz og video
  • Kompatibel med høreapparater (HAC)
  • HD Voice
  • Alarmknap med GPS-positionering
  • Indbygget assistent, der viser og fortæller, hvordan de forskellige funktioner virker
  • My Doro Manager med hjælper-app, så pårørende nemt kan hjælpe med funktioner og indstillinger på afstand
  • Vandret ladestation, der også fungerer som ur, alarm og elektronisk billedfremviser. Har mulighed for ’forstyr ikke’-tilstand

Opsætningen af Liberto 825 er også brugervenlig og guider brugeren igennem – blandt andet ved at stille spørgsmål undervejs.

Liberto 825 kommer selvfølgelig også med Doro’s signaturfunktioner som HD Voice, kompatibel med høreapparater, nødknap med GPS på bagsiden og applikationen My Doro Manager, der gør det muligt for familiemedlemmer eller venner, at installere og anbefale applikationer, dele billeder, hjælpe med at tilføje kontakter og lignende.

Doro Liberto 825 fås i sort/stål og bliver tilgængelig i butikker og online fra midten af oktober 2015. Prisen er endnu ukendt.

Video: Doros præsentation af Liberto 825

Mere til historien

Tidligere på året lancerede Doro produktet Liberto 820 Mini, som også er en ældrevenlig smartphone.

Hørefejl? – Doro HearingBuds giver nye muligheder

TEST: Doro HearingBuds skærer igennem kaos og det højlydte. Og så spiller de bare fremragende.

(mere…)
Sådan gør du iPhone super-brugervenlig for ældre
(mere…)
Doro nedbryder skellet mellem headset og høreapparat

Folk med høreproblemer får en ny mulighed med Doros nye, banebrydende headset.

(mere…)
Doro 8210 – ny smartphone klar til seniorerne

Her er Doro 8210, en ny smartphone til seniorerne.

(mere…)
Betjeningen af iPhone bliver lettere for ældre og brugere med funktionsnedsættelse

Doros kernebrugere – generelt brugere med funktionsnedsættelse – er i målgruppen for Apples nye redesignede apps og brugerflade.

(mere…)
Hver femte dansker er digitalt udfordret

Næsten 900.000 danskere er digitalt udfordrede, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram