Treårige må gerne få en iPad – men husk legepladsen

Web-TV: Børn må gerne lege med en iPad eller smartphone, hvis vi husker legepladsen og legeaftaler med vennerne, mener en ekspert.

Hvordan er IT-kulturen hjemme hos dig?

I treårsalderen kan forældrene roligt introducere en tablet for børnene, men brugen af den lysende skærm skal ikke stå alene. Det mener familierådgiver Ditte Reedtz.

– ”Vi skal være gode rollemodeller for vores børn. Vi ved jo godt hvad der er normen og kulturen i vores samfund. F.eks. at vi siger ’tak for mad’. Det skal vi også have ind i brugen af tablets. Der hvor du som forældre bruger en tablet, bruger børnene dem også,” fortæller Ditte Reedtz.

Hun mener ikke nødvendigvis begrænsninger er vejen frem i familierne, da børn ofte vil have det, som de ikke kan eller må få.

– ”Sæt noget andet spændende i stedet for elektronikken. Børn er jo sociale væsener og vil rigtigt gerne fællesskabet. Hvis du tilbyder dig selv, at I laver et bål eller løber en tur, så vil børnene faktisk rigtigt gerne det,” mener familierådgiveren.

Elektronikken fylder mere i hjemmet

Børn legeplads

Børn på legeplads (Foto: MereMobil.dk)

Fremkomsten af forskellige elektroniske gadgets ses tydeligt i de danske hjem. Før 2010 kendte forældre ikke til iPads og andre tablets. I 2015 er der en tablet eller mini-computer i halvdelen af de danske hjem, viser tal fra Danmarks Statistik.

Stort set alle har en mobiltelefon, mens smartphonen er tilgængelig i en eller flere eksemplarer i 77 procent af hjemmene.

Spillekonsoller har over de seneste år ligget stabilt omkring 40 procents udbredelse i Danmark, mens fastnettelefonen har været på et større tilbagetog. I 2010 stod der i 64 procent af danske husstande et fastnetapparat. I Danmark er dette tal nede på 39 procent.

Tip: Det skal forældre vide om mobbe-app’en Ask.fm

Nej! Er helt okay

børn tablets

Børn og tablets (Foto: MereMobil.dk)

Selvom mange børn gerne vil have den nyeste PlayStation eller iPad, er det helt okay, at sige nej til børnene. De kan godt forstå det, mener Ditte Reedtz.

– ”Som familie skal du finde ud af, hvad der er råd til, og hvad skal de bruge en iPad til? Er det spil eller læring. Alle kan jo ikke få det nyeste hele tiden, og det er enkelt at forklare sine børn. Det er bare at sige ’Det er hvad vi har råd til, det er hvad vi kan få. Resten må du ønske dig’ ”, fortæller Ditte Reedtz til MereMobil.dk.

Selvom elektronikken er en stor del af børn og voksnes dagligdag, har mange en naturlig omgang med enhederne. Kun omkring 45 procent af forældrene har lavet regler for, hvornår børnene må bruge digitale enheder. Det har en YouGov-undersøgelse for Telia tidligere påvist.

Tallene mener Red Barnets seniorrådgiver Jon K. Lange, ifølge Newsbreak, er et udtryk for, at brugen af gadgets har fundet et naturligt leje hos de danske familier.

Selvom brugen sker fornuftigt skal forældrene stadig være opmærksomme på børnene, så de ikke kun lever digitalt.

– ”Som forældre skal man holde øje med, om børnene er sociale, kommer ud og spiller bold, har legeaftaler osv. Hvis et barn ikke har lyst til at være sammen med venner, skal der tages fat på det,” slutter Ditte Reedtz interviewet med MereMobil.dk.

Denne app får børn til at lege

Tre råd til børns brug af gadgets

  1. Er børnene stadig sociale og har lyst til andet end underholdning fra elektronikken?
  2. Sæt ord på, hvad der er okay på nettet, og hold styr på hvem de bliver ’venner’ med.
  3. Advar et kvarter før skærmtid er slut, så de kan afrunde det der er i gang.

Hør også Teknologimagasinet MereMobil hvor vi i udsendelsen ”Derfor skal børn have iPad og smartphone” sætter fokus på børn og elektronik. Lyt med her eller via iTunes.

Sådan vælger du barnets første mobil

Mere til historien

Et studie fra American Academy of Pediatrics har vist, at de fleste børn i toårsalderen bruger mobile enheder, og nogle sidder mere end en time om dagen foran skærmen.

OnePlus Pad Go og OnePlus Watch 2 er i handlen

Den nye tablet OnePlus Pad Go og nye variant af OnePlus Watch 2 er klar i handlen. Se pris og tilgængelighed her.

(mere…)
Voldsomt stort og fedt – se min test af Apple Watch Ultra 2

TEST: Apple Watch Ultra 2 er virkelig fedt. Se her om du har brug for den nyeste model.

(mere…)
OnePlus klar med ny tablet

KORT NYT: OnePlus har netop lanceret en ny mellemklasse-tablet, som allerede lander i handlen i næste uge.

(mere…)
Rygter om ny tablet fra OnePlus – OnePlus Pad 2?

KORT NYT: Der svirrer lige nu rygter om, at OnePlus er på vej med en ny generation af deres tablet. Læs de seneste rygter om OnePlus Pad 2 her.

(mere…)
Disse børnespil stjæler dine data – se listen

En ny dansk undersøgelse af mobilspil viser hvilke populære børnespil, der videregiver børn og unges data. Se listen her.

(mere…)
Mobilspil lokker penge ud af børn og unge

Børn kan risikere at blive ludomaner i en alt for tidlig alder ved at spille mobilspil. Sådan lyder advarslen fra Forbrugerrådet Tænk.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram