Wi-Fi offloading testes i stor skala i Aalborg

Telenor og Ericsson tester muligheden for Wi-Fi offloading ved The Tall Ships Races i Aalborg

Fiber, hastighed, netværkNår The Tall Ships Races fra den 1. til 4. august 2015 samler omkring én million gæster, i og omkring Aalborg havn, vil Telenor sammen med netværksleverandøren Ericsson teste fremtidens muligheder for ‘Wi-Fi offloading’ ved at tilbyde hurtig og gratis trådløst internet. Det fortæller Telenor og Ericsson i en fælles pressemeddelelse.

‘Wi-Fi offloading’ er den populære betegnelsen for at flytte data fra teleselskabets mobilnetværk til et Wi-Fi netværk. Ved at flytte dataforbruget væk fra teleselskabets store makronetværk og ned til små Wi-Fi adgangspunkter kan teleselskabet sikre bedre kapacitet og færre udfald på både tale og dataforbindelser.

Gratis Wi-Fi til alle

Selvom der er tale om en test, så giver Ericsson og Telenor den hele armen, og opsætter cirka 120 udendørs access points samt et antal WLAN-controllere omkring havneområdet, som alle gæster og deltagere til The Tall Ships Races kan benytte.

Telenor kunder får automatisk adgang til den trådløse Wi-Fi netværk, imens alle andre kan få adgang med en adgangskode der udleveres på The Tall Ships Races’ hjemmeside.

Det er meningen, at erfaringerne fra denne storskalatest skal bruges til at designe fremtidens løsninger til både indendørs taledækning samt til dækning og kapacitet til store events, hvor mobilnetværk og Wi-Fi går hånd i hånd.

Erfaringer høstes

For Telenor giver det store setup på Aalborg havn værdifuld erfaring.

– ”Vi stræber altid efter at give alle kunder en god oplevelse. Ved de store festivaler placerer vi midlertidige mobilmaster for at øge kapaciteten, men dette er ikke altid nok. Vi tror på, at løsningen ved store festivaler i fremtiden bliver en kombination af mobilnetværk, avanceret Wi-Fi og small cells, og vi glæder os til at teste dette i den helt store skala sammen med Ericsson og Aalborg Kommune,” udtaler Peter Nødbak, direktør for Telenor Network Services.

– Voice over Wi-Fi er en game changer

Inden længe får Wi-Fi desuden en ny betydning for smartphonebrugere, når Telenor, i lighed med andre teleselskaber, senere i år lancerer Wi-Fi calling. Med Wi-Fi calling er det muligt, at benytte et Wi-Fi netværk som en lille mobilmast, hvilket kan give indendørs taledækning i f.eks. bygninger, hvor det i dag er problematisk at levere mobildækning.

– “Jeg er meget tilfreds med vores samarbejde med Telenor ved Tall Ships Races. Ved store udendørs arrangementer som dette stiger datatrafikken ofte drastisk, og vi ser derfor frem til at levere en hurtig og pålidelig internetadgang og dermed sikre en positiv brugeroplevelse for besætningsmedlemmerne og de mange besøgende i området omkring Aalborg havn.” siger Jørgen Alsing, administrerende direktør i Ericsson Danmark.

Mere til historien

Under eventen vil Ericsson tjenesten, Live Event Analytics, blive brugt til at analysere datatrafik i realtid, for at indsamle vigtig viden om brugen af ​​sociale medier, brugerpræferencer under arrangementet og brugernes geografiske placering. Alle data vil blive håndteret anonymt, og vil blive brugt til at optimere brugeroplevelsen under arrangementet i Aalborg.

Nyt Wi-Fi 7 system er på vej i butikkerne

Den nyeste trådløs teknologi, WiFi 7, bliver tilgængelig i et nyt Orbi-system fra Netgear.

(mere…)
Teleselskaber lægger op til megafusion

De danske teleselskaber står foran store investeringer i forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur, mener topchef.

(mere…)
Mobilmaster spår om antallet af danskere på Christiansborg Slotsplads

I går fik Danmark en ny regent og mobilmasterne har hjulpet med, at finde antallet af danskere, der var mødt op på Christiansborg Slotsplads.

(mere…)
Jonas Vingegaard og “Friends”-dødsfald trak dataforbruget til nye højder

Danskerne satte igen rekord i dataforbrug. Især én dato stikker ud, skriver teleselskabet Telenor.

(mere…)
Telia taber mobilkunder – Telenor køber dem

To af de store teleselskaber i Danmark har fremlagt regnskaber.

(mere…)
Netgear Orbi 960 test | Effektivt WiFi 6E mesh-netværk

TEST: Virkelig god Wi-Fi dækning i hele boligen og lynhurtige hastigheder. Jeg har prøvet Netgear Orbi 960.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram