TDC tager igen HTC ind i varmen

Landets største teleselskab har igen gjort plads til HTC i butikkerne, og lægger ud med One M9.

HTC One M9

HTC One M9 kan nu købes hos TDC

I en længere periode der strækker sig tilbage til introduktionen af HTC One (M8) i marts 2014, har TDC ikke forhandlet HTCs produkter, men nu er det anderledes.

TDC har fra denne måned (juli) taget HTCs seneste topmodel One M9 ind på hylderne, og giver således den kriseramte producent en ny chance, efter lang tids tørke i samarbejdet.

– ”Vi har haft en række meget konstruktive møder med HTC’s nye nordiske ledelse, og vi føler der blæser nye positive vinde som har gjort, at vi genoptager samarbejdet. Derfor er det også en glæde, at vi igen kan tilbyde HTC’s smartphones til vores kunder, startende med One M9,” siger Morten Steen Jensen, afdelingsdirektør, Device Management i TDC til MereMobil.dk.

På MereMobil.dk har vi tidligere beskrevet de nye tider på HTCs nordiske kontor, hvor mobilchefen Peter Frølund overlod posten, han har beklædt siden 2008, til Jan Costa Thiele. Han kom internt fra HTC og havde salgsansvaret for Tyskland, Østrig og Schweitz.

HTC degraderer topchefen

Efter strukturændringerne har HTC også fundet vej til blandt andet Elgiganten. 3 stod ikke først i køen til at forhandle HTC One M9, men de er også kommet med. Dermed er HTC nu i sortiment hos alle de fire store teleselskaber, med som minimum One M9.

Morten Steen Jensen har tidligere sagt det offentligt, som mange i branchen har tænkt, at der ingen efterspørgsel efter HTC har været.

Det brancheberømte citat fra oktober 2014 lød: ”Vi har generelt ingen efterspørgsel efter HTC’s produkter længere, og de omkostninger vi har til introduktion af nye telefoner såsom test af hardware/software, træning af medarbejdere samt markedsføring gør, at vi ikke kan få økonomi i det stærkt begrænsede salg der eventuelt måtte være”.

Efterfølgende har TDC og HTC fundet hinanden, så kunderne hos landets største teleselskab, nu også kan se nærmere på HTCs topmodel.

Web-TV: Se testen af HTC One M9

Mere til historien

HTC One (M7) fra 2013 var den sidste af HTCs store modeller, som TDC valgte at forhandle.

Lukningen af fastnettet i Danmark starter til årsskiftet

TDC Net trækker ved årsskiftet de første stik til fastnettet i Danmark.

(mere…)
TDC slukker ADSL-forbindelserne

Hvis din internetforbindelse er baseret på ADSL-teknologi, bliver den lukket.

(mere…)
Nu kommer ægte 5G til Danmark

Hidtil har danske mobilbrugere måtte nøjes med en lite-udgave af 5G, men nu er den første operatør klar med et rent 5G-netværk

(mere…)
Skal droppe Huawei-udstyr i fibernet

TDC Net må ikke længere anvende Huawei-udstyr i deres fibernet.

(mere…)
Arbejder HTC med et comeback? Rygter på HTC U23 Pro

RYGTE: HTC U23 Pro den første nye telefon i lang tid fra HTC. Er de mon på vej tilbage?

(mere…)
Prisen stiger igen! Så dyrt er fastnet-telefoni

TDC hæver endnu engang priserne på fastnettelefoni. Så meget koster det nu at have kabel i telefonen.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram