Justfone bliver nu til Fullrate Erhverv

Kunderne i Justfone er nu overgået til TDC. Navnet Justfone udgår til fordel for Fullrate Erhverv.

Logofigurer fra Justfone universet

Logofigurer fra Justfone universet

Fra sommeren 2014 meldte Justfone sig klar på mobilmarkedet i Danmark. Bag stod teleiværksætteren Frank Rasmussen, der ved hjælp af udvikling af teleselskabskoncepter, har tjent formuer på den danske telebranche.

Eksempelvis Telmore-salget i 2003/2004 og Bibob der blev solgt i 2009. To år senere solgte Frank Rasmussen MVNO der lavede betalingssystemer, til Telenor.

Justfone er anderledes

Justfone historien er en smule anderledes, da det her handlede om ’proof of concept’ på nyudviklede løsninger til teleselskaberne worldwide, mere end at skaffe en masse kunder.

Inden Justfone gik i luften meldte TDC sig på banen, og investerede et tocifret millionbeløb i selskabet, og kom således til at eje halvdelen. Mon ikke TDC allerede fra starten ville sikre sig, at Frank Rasmussen ikke opbyggede en kæmpe kundedatabase, og efterfølgende solgte det hele til en konkurrent?

– ”Justfone blev først og fremmest stiftet med det formål at udvikle løsninger til telebranchen internationalt. Vi havde brug for et ’stort teleselskab’, men med begrænset operation i udlandet (for ikke på sigt at konflikte), hvorfor TDC var et perfekt match,” fortæller Frank Rasmussen til MereMobil.dk.

– ”Målet har hele tiden været, at skulle sælge vores løsninger til andre selskaber i udlandet, hvorfor vi havde brug for ’proof of concept’. Det er en vanskelig sag at sælge noget, uden at kunne demonstrere at det virker, kan skaleres, har driftssikkerhed m.m. Derfor gik vi i gang med vores eget selskab, velvidende at når vi nærmede os punktet hvor produkterne kunne sælges til andre, ville det være en udfordring selv at være aktiv. Hvis vi skal have succes med at sælge licenser, til andre selskaber, kan vi dog ikke samtidig selv være mobilselskab,” fortæller Frank Ramussen til MereMobil.dk.

Gik hurtigere end forventet

Frank Rasmussen og hans udviklingsteam har tilsyneladende ramt noget rigtigt i den internationale telebranche, da man allerede nu har været nødt til, at overgive alle kunderne til TDC.

– ”Vi følger strategien til punkt og prikke, man kan sige vi bare er lidt foran,” lyder det fra Frank Rasmussen.

Blandt produkterne Justfone har arbejdet med er ”Justfone kø” hvor den der ringede op, sættes i kø hvis personen der ringes til, er optaget. Kunden kan også modtage en SMS når personen bliver ledig.

Hvis den der ringer er på modtagerens Super VIP-liste, kan det aktuelle opkald midlertidigt afbrydes, så en vigtig besked kan gå igennem. Også en ’Visuel Voicemail’ app har set dagens lys, men den funktion der hidtil har fået mest opmærksomhed er nok ”Vis hemmeligt nummer” hvor den der ringer, får mulighed for at vise sit nummer til dig.

Nu er det slut med hemmeligt nummer

Justfone fortsætter under TDC

Logofigurer fra Justfone universet

Logofigurer fra Justfone universet

Fra 1. juli 2015 er kunderne i Justfone overgået til TDC, og er lagt ind under Fullrate Erhverv. Justfone-kunderne vil fortsat have de samme muligheder, som før overflytningen til Fullrate.

– ”Justfone eksisterer ikke længere som mobilbrand. Der køres fremover med Fullrate Erhverv som navn, men derudover vil der ikke være nogle ændringer for kunderne,” siger Povl Damstedt Rasmussen, kommunikationsrådgiver i TDC Erhverv.

De ’gamle’ kunder i Fullrate Erhverv vil ikke umiddelbart få de samme funktioner og muligheder som Justfone kunderne har. Ved henvendelse til kundeservice kan en kunde godt blive flyttet til den nye platform, oplyser TDC.

– ”Fullrate Erhverv og Justfone kører på to forskellige platforme, men der vurderes på muligheden og værdien af funktionerne, og om det er relevant at flytte alle kunderne over på Justfones platform,” lyder det fra Povl Damstedt Rasmussen i TDC.

Frank Rasmussen forsætter i spidsen for udviklingsarbejdet, og TDC som medejer. Selskabet vil fremover hedde CubeIO.

Podcast: Hør Frank Rasmussen fortælle om mobilsalg for millioner

Mere til historien

Hverken Frank Rasmussen eller TDC vil afsløre salgsprisen eller antallet af kunder. Basen skulle dog primært bestå af privatkunder med teknisk interesse, samt nogle erhvervskunder

Er TDC’s 10 Gbit/s forbindelse til private nødvendigt?

KOMMENTAR: Nu bliver jeg småsur! 10 Gbit/s er unødvendigt og udbyderen ikke fortæller kunderne hele historien om deres forbindelse.

(mere…)
Lukningen af fastnettet i Danmark starter til årsskiftet

TDC Net trækker ved årsskiftet de første stik til fastnettet i Danmark.

(mere…)
TDC slukker ADSL-forbindelserne

Hvis din internetforbindelse er baseret på ADSL-teknologi, bliver den lukket.

(mere…)
Nu kommer ægte 5G til Danmark

Hidtil har danske mobilbrugere måtte nøjes med en lite-udgave af 5G, men nu er den første operatør klar med et rent 5G-netværk

(mere…)
Skal droppe Huawei-udstyr i fibernet

TDC Net må ikke længere anvende Huawei-udstyr i deres fibernet.

(mere…)
Prisen stiger igen! Så dyrt er fastnet-telefoni

TDC hæver endnu engang priserne på fastnettelefoni. Så meget koster det nu at have kabel i telefonen.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram