Lumigon T2 HD er med i Hitman Agent 47

Den danske smartphone, Lumigon T2 HD, er kommet på rollelisten i en kommende film. Se traileren og den danske mobil i aktion her.

Hitman Agent 47

Hitman Agent 47

Der har længe været stille fra den danske mobilproducent Lumigon, men nu er der atter nyt fra Sydhavnen. Dog ikke nyt som i ”et nyt produkt”, men derimod kan de fortælle, at deres smartphone Lumigon T2 HD har fået en rolle i den nye film Hitman Agent 47, der kommer i biografen senere på sommeren.

PODCAST: Lumigon – historien om det danske smartphone-eventyr

Filmen får, ifølge Cinemaxx.dk og Kino.dk, premiere torsdag den 27. august 2015 i de danske biografer og den internationale premiere skulle blive ugen før – nemlig fredag den 21. august 2015. Foruden Lumigon T2 HD så er også Rupert Friend, Ciarán Hinds, Zachary Quinto og Thomas Kretschmann på rollelisten.

Du kan i den officielle filmtrailer se mere om, hvad betydning Lumigon T2 HD har for filmen og hvordan agenten benytter telefonens funktioner til hans missioner.

Du kan spotte telefonen i traileren herunder omkring 1 minut inde og til 1.35.

MereMobil.dk har desuden modtaget en mail fra Lumigon, hvor de teaser for der er spændende nyt på vej i løbet af sommeren fra Lumigon. – ”Exciting news from Lumigon over the summer, something CRAZY is about to happen,” sådan lyder det i mailen fra Lumigon til MereMobil.dk.

Vidste du i øvrigt, at MereMobil.dk var første medie til at teste den danske mobiltelefon. Her kan du læse anmeldelsen af Lumigon T2 HD.

 – WEB-TV: Lumigon T2 HD – sådan er den danske smartphone

Forventningerne til den danske mobilproducent har været mange, men hver gang de endelig er klar med nyt bliver der hurtigt stille omkring dem igen. Så der ventes fortsat på det store gennembrud.

Video: Se traileren

Mere til historien

Der har mere eller mindre været helt stille omkring mobilproduktionen fra Lumigon siden februar, hvor de offentliggjorde deres smartphone i en variant med rustfrit stål og 24 karat guld.

Om MereMobil.dk

MereMobil.dk er et online specialmagasin om smartphones, tablets og udviklingen i mobilbranchen, grundlagt af mobilekspert John G. Pedersen.