Podcast #25: 10 tips til succes med sociale medier og PR

Sådan kommer du i gang med Facebook, LinkedIn og PR. Vi har samlet mindst 10 gratis tips, og produceret en podcast, der hjælper dig med sociale medier og PR.

Succes med PR & Sociale Medier

Succes med PR & Sociale Medier er skrevet af René Hjetting fra MyPressWire (Foto: MereMobil.dk)

I gamle dage kom pressemeddelelser med brev eller telefax. I dag kræver det kendskab til både PR og sociale medier, for at opnå en succesfuld udbredelse af ens budskab. Det er ikke nok blot at sende en mail til et medie, og vente.

Tidligere var det ikke velanset, i journalistiske kredse, at arbejde som presserådgiver. I dag er kommunikationsindustrien større end nogensinde, og nødvendigheden af forståelse for hvordan budskaber sendes og modtages, er bredt anerkendt.

Der findes en del litteratur om emnet, og et af de seneste danske eksempler er bogen ”Sådan får du succes med PR & Sociale Medier”, som PR-ekspert René Hjetting fra MyPressWire har skrevet.

I bogen gennemgås principper og teknikker om både pressemeddelelser, mediehåndtering, Facebook, Twitter, LinkedIn, Google+ m.fl.

10 tips til brug af sociale medier og PR

For at opnå succesfuld kommunikation på sociale medier, og komme igennem med budskabet, er en strategi nødvendig.

Herunder finder du 10 tips, som hjælper dig i gang med såvel PR som sociale medier.

Køb en kalender: Skriv ned hen over året, hvilke opdateringer og budskaber, du finder relevante. Beslut samtidigt hvor tit eksempelvis virksomhedens Facebook-side skal opdateres.

Brug storytelling: Fortæl den gode historie på både sociale medier og i pressemeddelelser, fremfor ’køb mit produkt til billig pris’. Eksempel: Fortæl om den duftende varme vinmark, vinens egenskaber og smagsnuancer – fremfor ’bedre og billigere’.

Vær personlig: Opdateringer på Facebook skal være personlige, og tale til den der læser dem. Modtageren skal kunne mærke, du har noget, du brænder for, at fortælle.

Skriv klart: Sig det som det er. Drop ’fine ord’ og fagudtryk som kun du og din branche forstår. Fjern også smarte vendinger. Skriv klart og tydeligt, så modtageren kan forstår budskabet.

Journalisten er også en målgruppe: Når du skriver en pressemeddelelse så tænk på, at journalisten der modtager den, skal fange historien. Gør han/hun ikke det, kommer dit budskab aldrig ud i medierne.

Vær hvor dine kunder er: Sørg for at være bredt repræsenteret på forskellige platforme, og hvor din målgruppe er. Du skal have virksomhedsprofiler på både Facebook, Twitter, Google+ og LinkedIn – og vedligeholde dem.

Målret opdateringer: Skriv opdateringer på sociale medier direkte til målgruppen, og ud fra de præmisser det enkelte medie har. Lav individuelle opdateringer på de forskellige platforme, og undgå at kopiere samme indlæg ind alle steder.

Spred opdateringerne: Send ikke samme opdatering ud på Facebook, Twitter, Google+ og LinkedIn samtidigt. Den største effekt opnås ved spredning af opdateringerne på forskellige dage og tidspunkter.

Svar brugerne: Hvis brugerne / kunderne stiller spørgsmål til dig og virksomheden, så besvar dem. Deltag også i debatterne på din Facebook side. Du skal ikke bare råbe et budskab ud, du skal selv deltage.

– Test inden annoncering: Inden du booster et Facebook indlæg, så lad det leve lidt tid på din side, inden du booster. På den måde kan du afgøre, om budskabet overhovedet har målgruppens interesse, og er værd at bruge pengene på, i form af annoncering.

I Teknologimagasinet MereMobil, podcasten der er tilknyttet øverst i artiklen, får du mange flere råd og tips til PR og sociale medier. Lyt også på iTunes. Hvis du vil have flere tips, så læs dette blog-indlæg ”PR og sociale medier på den nye måde”. I en tidligere podcast, hvor gæsten var iværksætteren Casper Blom, er der også tips til arbejdet med PR.

Brug tiden – det virker

Intet kommer af sig selv, og slet ikke arbejdet med PR og sociale medier. Det tager tid, og ofte ganske lang tid.

Når du arbejder med pressemeddelelser og mediekontakt, er det en proces du starter op, vedligeholder, og er vedholdende omkring.

Du skal ikke regne med flere kunder, fordi du udsender én eller to pressemeddelelser. Arbejdet tager tid og kræver tålmodighed. Resultaterne kommer på den lange bane, hvis du har gjort dit arbejde godt nok.

Lyt: Podcasten ”Gratis tips til succes med sociale medier og PR”

I Teknologimagasinet MereMobil, episode 25, er gæsten René Hjetting fra MyPressWire. I hans aktuelle bog ”Sådan får du succes med PR & Sociale Medier” får du virkelig mange tips til, hvordan du får effekt ud af arbejdet med presse, PR, nyhedsbreve og sociale medier.

Sådan lytter du til podcasts fra MereMobil.dk

Afspiller og link til download finder du i toppen af denne artikel.

Du kan også hente MereMobil i iTunes Podcast, via TuneIn Radio eller finde os på YouTube. Programmet kan også lyttes på FM via Radio Update og Kanal Gladsaxe (100,9 MHz).

Lyt også til flere udsendelser fra MereMobil.dk.

Tilrettelæggelse:
John G. Pedersen

Producer:
Mike Forde

Mere til historien

Uanset om du skriver blogindlæg, pressemeddelelser, opdateringer på sociale medier eller andet, så tænk på, at indholdet er det vigtigste. Indhold af høj kvalitet, vil altid nå sin målgruppe. Tænk på kvalitet og ikke kvantitet.

TikTok er på vej med Instagram-konkurrent

Det ventes, at TikTok snart er på vej med deres bud på en billeddelings-app. Navnet er afsløret.

(mere…)
Apple Watch Ultra 2: Den svære to’er

PODCAST: Apple Watch Ultra 2 er et solidt ur, men det mangler wow-effekten. Hør min episode om Watch Ultra 2 her.

(mere…)
Populære TV 2’s podcasts kræver adgang til Podimo

TV 2 oplyser, at det fremadrettet kræver abonnement hos Podimo, hvis man vil lytte til nogle af de mest populære podcasts fra TV 2.

(mere…)
Lader Meta bevidst skadeligt indhold ligge for at tjene penge?

Den danske psykolog Lotte Rubæk vender Metas ekspertgruppe ryggen. Hun frygter ekspertgruppen har givet en legitimitet til Meta.

(mere…)
Så vigtige er softwareopdateringer til din telefon

PODCAST: Skal du købe en ny telefon, hvis den gamle ikke længere opdateres? Her er svaret.

(mere…)
Snapchat klar med stor ændring: Gem for altid

En stor ændring er på vej. Brugerne vil inden længe få mulighed for, at gemme samtaler for altid.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram