HTC Desire 620 – ny mellemklasse-Android

Desire 620 er en telefon med 720p skærm på fem tommer samt 8 megapixels kamera. Den lander i et svært prisområde.

HTC Desire 620

HTC Desire 620

I andet kvartal 2015 kommer HTC Desire 620 på markedet. Det er en Android 4.4-baseret telefon med fem tommer 720p skærm (Super LCD HD). Det vil sige, den har en opløsning på 1280 x 720 pixels. Oven på Android har HTC lagt deres vanlige HTC Sense 6.

Desire 620 vil have 8 megapixels hovedkamera og et fem megapixels frontkamera. Begge kameraer vil have autofokus. Telefonen har mulighed for Wi-Fi forbindelse, men understøtter også 4G LTE data.

Motoren i Desire 620 er en Qualcomm Snapdragon 410 quad-core processor på 1,2 GHz. Der vil være 8 GB intern hukommelse, men microSD-kort på op til 128 GB er understøttet.

Specifikationer på HTC Desire 620

– Skærm: 5” (1280 x 720 pixels)
– Processor: Qualcomm Snapdragon 410 quad-core 1,2 GHz
– RAM: 1 GB
– Hukommelse: 8 GB intern
– Kamera: 8 megapixels
– Frontkamera: 5 megapixels
– Bluetooth 4.0, Wi-Fi, NFC
– Batteri: 2.100 mAh
– System: Android 4.4 med HTC Sense 6

TDC: Nej tak til Desire 620

HTC præsenterede i oktober Desire Eye, der var en spin-off telefon af HTC One. Dengang gav teleselskaberne produktet en lunken modtagelse. Heller ikke med Desire 620 er der positive vendinger at spore.

Læs om HTC Desire Eye

– ”Desire 620 bliver ikke aktuel for TDC’s vedkommende. Vi har stort set ingen efterspørgsel efter HTC’s produkter fra vores kunder, så derfor koncentrerer vi os om vores nuværende samarbejdspartnere,” siger Morten Steen Jensen, afdelingsdirektør, Device Management i TDC til MereMobil.dk.

HTC fortæller til MereMobil.dk, at prisen uden abonnement vil blive cirka 2.099 kroner. Det betyder, at den vil komme ind i et minefelt af gode mellemklasse-smartphones, f.eks. Honor 6 fra Huawei, som fornyligt fik en god karakter i anmeldelsen her på MereMobil.dk.

Mere til historien

HTC fik meget positiv omtale for HTC One M7 og M8, men produkterne har ikke solgt særligt godt. Nu er den næste måske på vej. I hvert fald er de første specifikationer på HTC One M9 lækket.

Arbejder HTC med et comeback? Rygter på HTC U23 Pro

RYGTE: HTC U23 Pro den første nye telefon i lang tid fra HTC. Er de mon på vej tilbage?

(mere…)
HTC er tilbage med Desire 22 Pro

HTC var tidligere en af smartphone-mastodonterne. Nu forbindes de mest med Virtual Reality (VR). I dag sendes HTC Desire 22 pro i forsalg.

(mere…)
Er HTC klar til comeback? Ny smartphone på vej

HTC var engang en af de meget populære Android-producenter. Nu er de på vej med et comeback.

(mere…)
Vil HTC gøre comeback?

For et halvt årti siden var HTC en af de store spillere. Succesen ebbede dog stille ud. En ny rapport peger på at det kan ændre sig.

(mere…)
HTC er nu klar med deres første 5G-telefon

Der har længe været stille om HTC, men nu er de klar med to nye smartphones. Den ene er deres første 5G-telefon. Læs mere om de nye mobiler her.

(mere…)
HTC klar med 5G-telefon – dog ikke i Danmark

I Danmark hører HTC umiddelbart til i fortiden, men nu er de klar med en 5G-telefon på hjemmemarkedet i juli måned.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram