Fire gadget-julegaver til dig og familien

Gaveidéer: God trådløs lyd, et armbånd der taler med mobilen, den moderne radio og retrohøjtaler til stuen. Her er fire gadget-julegaveidéer.

December er over os, så hvorfor ikke give dig selv en kalendergave eller måske en ekstra julegave.

Jeg har samlet fire gadgets, som du kan overveje at belønne dig selv med. Der er et par relativt billige kalendergaver samt nogle julegaver til en lidt højere pris.

Vi starter ud med en anbefaling af et dansk-udviklet lædercover til iPhone 6 Plus, med indbygget plads til tre kreditkort. Dbramante1928’s cover ”Copenhagen” koster godt 300 kroner.

Derudover er der lidt ekstra spændende ting herunder, der er værd at tage et ekstra kig på.

Jabra Move Wireless

Jabra Move Wireless

Kvalitetslyd på farten

Jabra Move Wireless er et trådløst headset, der også fungerer med ledning, som udover at sidde behageligt på hovedet, har en overraskende god lyd med både god fulde, dybde samt klarhed i toppen.

Set i forhold til størrelsen og prisen er Jabra Move et headset, der bør overvejes. Headsettet er testet for fald fra én meters højde og bøjning af bøjlen 10.000 gange.

Prisen har jeg set på nettet ned til 620 kroner, hvilket gør Jabra Move til et særdeles godt køb.

Philips AE5020

Philips AE5020

Digital radio med Giro 413

Det mangeårige succesprogram på Danmarks Radio, Giro 413, er flyttet fra P4 til DAB-kanalen P5. For mange betyder det investeringen i en ny radiomodtager.

Et godt bud er Philips AE5020, som måler 21 x 16 x 15 centimeter. Radioen, der kører på strøm fra batteri eller stikkontakt, kan desuden modtage en lang række andre DAB og DAB+ kanaler samt radio via FM.

Den vejledende pris er 599 kroner, men på Coolshop.dk kan den købes helt ned til 449 kroner.

Sony Smartband Talk SWR30

Sony Smartband Talk SWR30

Tal til armen

Sony SmartBand Talk er et fitness-armbånd med telefon-funktionalitet.

Der er indbygget mikrofon og højtaler, så du i princippet kan føre en hands-free samtale fra armen. Desværre er lyden ikke ret god.

Displayet er en såkaldt E Ink type der kun kan aflæses, når lys fra omgivelserne rammer det. Det er genialt fordi strømforbruget er minimalt, og fitness-armbåndet dermed kan bruges til både bevægelsesovervågning samt ur.

Prisen er omkring 1.499 kroner. SmartBand Talk fungerer med Android-telefoner.

Læs også testen af SmartBand Talk.

Marshall Stanmore (Foto: Marshall)

Marshall Stanmore (Foto: Marshall)

Retrohøjtaler til stuen

Her er højtaleren, der får et ekstra blink fra vennerne, når de kommer ind i stuen. Marshall Stanmore er designet som en klassisk guitarforstærker fra ’”the golden age of rock’n’roll”.

Musikken kan sendes trådløst via Bluetooth, men kablede forbindelser er også understøttet. Marshall Stanmore er en højtaler i design- og lydmæssig høj kvalitet, der tilmeld kan spille utroligt højt.

Fik jeg med, at din gamle pladespiller også kan tilsluttes? Prisen ligger om 2.000 kroner de billigste steder.

Du kan læse mere om Marshall Stanmore i vores test af højtaleren.

Mere til historien

Her til sidst en lille bonus. Et andet produkt vi også kan anbefale er Fitbit Charge. Den nye wearable fra Fitbit har et lille display, som kan vise klokken, distance, antal skridt over.

Jabra forbedrer Elite 8 Active og Elite 10 med ny opdatering

Jabra er klar med nye opdateringer, som vil gøre Elite 8 Active og Elite 10 endnu bedre.

(mere…)
Jabra Elite 10 og Elite 8 Active – sådan er de

FØRSTE INDTRYK: Lyden er god og støjreduktionen i Jabra Elite 10 verdensklasse effektiv. Jeg har prøvet Jabras nye headsets.

(mere…)
Det bedste kontorheadset til samtaler – Jabra vs. Poly

TEST: Her er de bedste kontorheadsets med støjreduktion ved telefonsamtaler. Jeg har Jabra Evolve2 Flex mod Poly Voyager 4320.

(mere…)
Jabra Elite 4 test | okay støjreduktion

TEST: Støjreduktionen fungerer, men imponerer ikke. Lydkvaliteten og prisen er god.

(mere…)
Jabra Evolve2 Buds test | Kan du bruge et in-ear headset på job?

TEST: Telefonsamtalerne lyder bedre i Jabra Evolve2 Buds vs f.eks. AirPods Pro. Læs om kompromisserne i min Evolve2 Buds test.

(mere…)
Jabra opdaterer headset – Elite 5

Jabra har omtrent fordoblet prisen, men Jabra Elite 5 har én funktion, som du ikke får i lavprisudgaven.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram