Lumia 830 – tyndere og billigere

Lumia 830 er en tyndere, lettere og billigere udgave af Lumia 930, Microsofts seneste topmodel – læs om Lumia 830 her.

Lumia 830

Lumia 830

Microsoft Devices har introduceret en ny topmodel, som er en smule mindre og lettere end den aktuelle, ret lækre, Lumia 930. Navnet er Lumia 830.

Lumia 830 vejer 150 gram og har en tykkelse på 8,5 millimeter. Til sammenligning vejer Lumia 930 167 gram og har en tykkelse på 9,8 millimeter.

Designlinjerne fra 930’eren er bibeholdt. Det betyder glas på forsiden og aluminiumsramme samt polykarbonat-plastik på bagsiden. Denne kombination fungerer godt på Lumia 930, hvilket også gør det naturligt at videreføre den.

Skærmen er på fem tommer og har 720p opløsning. Altså HD og ikke Full HD som storebroderen tilbyder. Skærmen er beskyttet af Gorilla Glass fra firmaet Corning, ganske som det er tilfældet på de fleste af markedets andre smartphones.

Motoren er en 1,2 GHz quad-core Snapdragon 400 processor. Batteriet har en kapacitet på 2.200 mAh.

Web-TV: Lumia 930 – derfor er den bedst på Windows Phone

Opdateret Windows Phone

Lumia 830 bliver en af de første telefoner, der kommer med Microsofts seneste opdatering af styresystemet Windows Phone, som nu hedder Windows Phone 8.11 (Update 1) – også kendt som Lumia Denim.

Opdateringen indeholder blandt andet en ny version af kameraapplikationen, Lumia Camera. Forbedringerne ligger blandt andet i, at der kan tages billeder hurtigere efter hinanden, ligesom kameraet er blevet hurtigere til at starte op.

En interessant funktion i kameraet er muligheden for at skyde et billede med og uden flash, i samme arbejdsgang. Efterfølgende kan man i redigeringen bestemme, hvor meget lys der skal tilføjes billedet.

Lumia 830 har også optisk billedstabilisator og kommer med PureView-teknologien. I materialet angives det, at der er tale om den tyndeste optiske billedstabilisering nogensinde i en Lumia-telefon.

Kameraets opløsning er 10 megapixels og det er Carl Zeiss der har leveret optikken.

Lumia 830 – primære specifikationer

– Mål: 139,4 x 70,7 x 8,5 mm
– Vægt: 150 gram
– SIM-kort: Nano
– Skærm: 5,0 tommer – 720 x 1280 pixels IPS LCD
– Hukommelse: 16 GB brugerhukommelse / 1 GB RAM
– 4G LTE Cat 4
– Bluetooth 4.0  A2DP
– NFC
– Wi-Fi 802.11 a/b/g/n + Wi-Fi hotspot
– Processor: Qualcomm Snapdragon 400 – quad-core 1,2 GHz
– Kamera: 10 megapixels OIS, autofokus, LED-fotolys
– Frontkamera: 0,9 megapixels
– FM radio
– A-GPS, Glonass, Beidou
– Batteri: 2.200 mAh
– System: Windows Phone 8.11 (Lumia Denim)

Lumia 830

Lumia 830

Kommer inden jul

Lumia 830 vil ifølge Microsoft Devices ligge klar til salg i Danmark omkring begyndelsen af fjerde kvartal i år.

Prisen i Danmark vil Microsoft ikke ud med endnu, men den europæiske pris er sat til 330 euro. Omregnes det til danske kroner og tillægges moms vil vi ende på lige omkring 3.000 kroner uden abonnement Farvemulighederne bliver grøn, orange, grå og hvid.

Den aktuelle dagspris på Lumia 930 er omkring 3.800 kroner.

Stor test af Lumia 930

Mere til historien

Selvom vi i Danmark skal ventes en månedstid på Lumia 830 er der ikke tale om et globalt fænomen. Salget starter allerede senere denne måned på de første markeder.

Nu har Microsoft slukket for mobilen

Windows 10 Mobile er desværre fortid. Det samme er Microsofts engagement på mobile styresystemer. Husker du da det startede?

(mere…)
Officielt farvel til et lovende styresystem

Øv! Så gik det ikke mere. Jeg holdt ellers rigtigt meget af dette styresystem på smartphones. Det var nyt, frisk og smart. Desværre slog det aldrig igennem.

(mere…)
Nekrolog: Windows på mobilen er død

Efter 20 år på mobilen er det slut. Microsoft har trukket stikket til Windows på mobilen.

(mere…)
Microsoft arbejdede på en næsten kantløs Lumia

Lumia 435 skulle have været en næsten kantløs lowend-mobil, men blev droppet. Se prototypen her.

(mere…)
Windows Phone er for alvor død – farvel til Microsofts mobilplatform

Glem alt om at få opdateret din Windows Phone med nye funktioner eller sikkerhedsrettelser. Microsoft har trukket stikket.

(mere…)
MobilePay og WeShare siger farvel til Windows

MobilePay stopper udviklingen af MobilePay-applikationen til Windows platformen. Så Windows Phone brugere vil inden længe ikke kunne bruge MobilePay.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram