Find IMEI-nummeret på mobilen – sådan gør du

TIP: Med få tryk kan du udlæse telefonens serienummer (IMEI-nummer). Se her hvordan du finder IMEI-nummeret på din smartphone.

Alle telefoner har et unikt serienummer, også kendt som et IMEI-nummer, der bruges til at identificere den enkelte smartphone. Kun mobiler med et gyldigt IMEI-nummer kan bruges på mobilnettet.

Udlæsningen af IMEI-nummeret kan ske med en meget simpel kode, der er ens på alle telefoner, uanset om der står Samsung, HTC, Sony, LG, Apple eller et andet mærke på den.

Når du har udlæst nummeret, så skriv det ned, og gem et sikker sted. Hvis du på et tidspunkt skal melde telefonen stjålet, er det IMEI-nummeret der benyttes af politiet til en spærring, så mobilen bliver ubrugelig på mobilnettene, i stort set hele verden.

Web-TV: Se hvordan du udlæser serienummeret

find-imei-nummer

Find IMEI-nummeret ved at taste *#06# på telefonen (Foto: MereMobil.dk)

Find IMEI-nummeret – sådan

1. Gå ind i telefonens opkaldsdel; der hvor du normalt ville taste et telefonnummer
2. Indtast koden: *#06#
3. Nu vises serienummeret (IMEI) på skærmen

Tjek om en telefon er stjålet

Overvejer du, at købe en brugt telefon er det en god idé, at undersøge om den er spærret eller meldt stjålet.

Rigspolitiet oplyser til MereMobil.dk, at de kan verificere serienummeret (IMEI), hvis man kontakter dem ved at ringe på 114.

Ved brugtkøb bør køberen kende til sælgerens fulde navn og adresse. I en eventuelt straffesag om hæleri står man bedre, ved ikke blot at have handlet ”Brian på Hovedbanegården,” oplyser Rigspolitiet.

Baggrund: Kom tæt på mobilens IMEI-nummer – sådan virker det

Mere til historien

Når en smartphone bliver stjålet skal der foretaget to typer af spærringer. Først kontakter du dit teleselskab og beder dem spærre SIM-kortet, så andre ikke kan foretage opkald på din regning. Dernæst ringer du til Politiet på 114 og får spærret serienummeret (IMEI) så selve telefonen ikke kan bruges til opkald – heller ikke hvis der sættes et andet SIM-kort i den.

Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.