Facebook: Brug Messenger inden vi tvinger dig

Det har længe været muligt at sende beskeder til dine Facebook venner, via den officielle Facebook applikation, men det er snart slut. Fremover er du tvunget til at benytte Facebooks Messenger applikation.

Facebook Messenger Windows Phone

Facebook Messenger

I april meldte Facebook ud, at de gradvist ville begrænse muligheden for deres brugere for at benytte deres officielle Facebook applikation, til at sende beskeder til dine kontakter på Facebook. Formålet var at få så mange brugere over på deres dedikerede besked app, Messenger, og nu strammer Facebook grebet om de resterende brugere, der stadig chatter via Facebook applikationen.

Facebook tvinger brugere til Messenger app

I en e-mail til Computerworld.com, bekræfter en talskvinde fra Facebook, at de i løbet af de kommende dage, vil påminde flere brugere på det populære sociale medie, om at de skal downloade Messenger applikationen, hvis de fortsat vil have mulighed, for at sende beskeder til deres venner på Facebook.

Facebook Messenger har i dag mere end 200 millioner aktive brugere om måneden, hvilket er under en femtedel af det samlede antal brugere på Facebook, men de fastholder stadig deres ambitioner, om at gøre Messenger til den bedste mobile chat service.

Hvis du endnu ikke har foretaget skiftet til Facebook Messenger, så kan du her downloade Messenger til din smartphone. Facebook Messenger kan downloades til iOS, Android og Windows Phone.

Facebook Inc klar med Messenger til Windows Phone

Mere til historien

På trods af de nye påmindelser fra Facebook, om at installere Facebook Messenger, så lyder meldingen fra Facebook, at der fortsat vil komme en del yderligere påmindelser, inden man endegyldigt lukker ned for muligheden, for at chatte via Facebook applikationen.


Om Johan Janning

Johan er IT-journalist Han har efterhånden en del år bag sig, som skribent indenfor teknologiverdenen, med særligt fokus på smartphones, hvor han har skrevet for forskellige dedikerede nichesites. Johan har en finger på pulsen, med alt der relaterer sig til smartphones, og har en almen interesse for IT qua sin uddannelse som IT-supporter.