Samsung Galaxy S5 Prime – superudgave af topmodel

RYGTE: Galaxy S5 kommer måske i en metaludgave med mere processorkraft og skærm, der har super-opløsning.

Samsung skulle ifølge rygterne være på vej med en opdateret udgave af topmodellen Galaxy S5, der startede med at sælge i Danmark den 11. april 2014.

På rygtebasis tales der om navnet Samsung Galaxy S5 Prime. Angiveligt skulle indpakningen være mere lækker, aluminium i stedet for plastik, og i det hele taget være en premiumudgave af S5. Eller måske Galaxy S5, som den burde have været fra starten?

Skærmen skulle været forøget fra 5.1 til 5.2 tommer, mens opløsningen menes at blive hele 1440 x 2560 pixels, eller hvad der betragtes som 2K. Det svarer til 3.6 millioner punkter på skærmen. Galaxy S5 har 1080 x 1920 pixels opløsning, altså cirka 2 millioner punkter. Med andre ord en helt vanvittig skærm.

Samsung Galaxy K Zoom – se fotoudgaven af Galaxy S5

Galaxy S5 Prime bliver, hvis rygterne holder stik, den første smartphone med Qualcomms Snapdragon 805 processor. I S5 sidder Snapdragon 801. Grafikchippen har ligeledes fået et løft. Adreno 330 GPU er udskiftet med Adreno 420 GPU. Derudover er rammængden nu 3 i stedet for 2 GB og Android 4.4.3 er installeret fra salgsæsken.

Desuden er den udvendige højtaler flyttet fra bagsiden til toppen af telefonen, hvilket naturligvis er et fornuftigt træk, da lyden så ikke bliver kvalt, hvis mobilen ligger på bordet og benyttes til musik, eller som speakerphone.

Test: Samsung Galaxy S5 – den bedste Galaxy

Forskellene på Galaxy S5 og Galaxy S5 Prime

SkærmOpløsningRAMCPUGPUAndroid
S55.1”1080 x 1920 px2 GBSnapdragon 801Adreno 3304.4.2
S5 Prime5.2”1440 x 2560 px3 GBSnapdragon 805Adreno 4204.4.3

Bemærk: Detaljerne om S5 Prime er baseret på rygterne, der er omtalt i denne artikel.

Rolig nu – intet er sikkert

Selvom det virker som om, at Samsung vil sparke livet helt ud af LG G3, der ventes at blive præsenteret i næste måned, skal man lige slå koldt vandt i blodet.

Der er tale om rygter i markedet, og sådanne kommenterer mobilproducenterne aldrig på. Med til historien hører også, at rygterne generelt plejer at være helt utroligt præcise.

Et andet vigtigt spørgsmål er prisen og ikke mindst vægten. Større skærm og metal i stedet for plastik, plejer at forøge vægten. Hvis Galaxy S5 Prime ikke er vand og støvafvisende, kan Samsung naturligvis redde gratis minusvægt på den konto, da et produkt typisk tager nogle gram på, når det skal konstrueres så vand kan holdes ude.

MereMobil.dk holder skarpt øje med Samsung Galaxy S5 Prime, der umiddelbart virker til at være en meget spændende smartphone.

Web-TV: Stor test af Samsung Galaxy S5

Mere til historien

Der går også rygter om en Samsung Galaxy S5 Mini, som også snart forventes at blive officielt præsenteret. S5 Mini skulle få 4.5 tommer 720p skærm og 8 megapixels kamera. Samsung har indtil videre rundet 10 millioner solgte eksemplarer af Galaxy S5.

Galaxy A55 og Galaxy A35 er klar i handlen

Samsung er klar med deres nye Galaxy A-modeller på det danske marked.

(mere…)
Det bedste smartwatch til Android-telefoner

DUELTEST: Lang batteritid eller omfattende sundhedsdata. Det er hovedforskellene på disse to smartwatches.

(mere…)
AI-funktioner udsendes nu til ældre Samsung Galaxy-telefoner

Nu kommer opdateringen til din Samsung-telefon, som du har ventet på.

(mere…)
Samsung Galaxy A55 test | faktisk ret god billigtelefon

TEST: Denne telefon bringer dig ned i gear! Kameraet og batteritiden overrasker men ydelsen er begrænset. Læs min Galaxy A55 test her.

(mere…)
Samsung udvider AI-funktioner til S22-serien

AI-funktionerne i Galaxy S24-serien skal ud til endnu flere brugere.

(mere…)
Google Pixel 8a – de seneste rygter om den billigere Pixel

Specifikationerne er afsløret på den kommende Google Pixel 8a i netop lækkede oplysninger.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram