Podcast #20: Roamingafgifterne forsvinder – men hvad bliver prisen?

EU fjerner roamingafgifterne, men det er yderst uklart hvad data, samtaler og SMS’er vil koste for forbrugerne.

EU

Fra december 2015 forsvinder roamingafgifterne indenfor EU, men det er uklart hvad prisen så bliver

Mange mobilbrugere var glade da EU-parlamentet stemte ja til afskaffelsen af roaming-afgifterne inden for EU-landene fra den 15. december 2015.

Teleselskaberne kan således ikke bare sende ustyrlige kæmperegninger til forbrugerne, efter en rejse til udlandet.

– ”EU lægger op til, at det skal koste det samme, når du ringer hjem til Danmark fra din mobil, som hvis du ringede fra det pågældende land via fastnet. Der er ikke lagt op til, at kunderne bruger af deres sædvanlige mobilpakke med inkluderede minutter og trafik,” siger teleekspert Torben Rune fra Netplan.

Med andre ord. Vi skal ikke regne med, at vores almindelige abonnement dækker ubegrænsede samtaler og musiklytning på Spotify, når vi forlader den danske grænse.

– ”Det du skal betale er, hvad eksempelvis en tysk telefon med tysk abonnement skal betale for at ringe til dig i Danmark,” forklarer Torben Rune i Teknologimagasinet MereMobil, der i episode 20 behandler roaming-spørgsmålet.

Der er for mange teleselskaber i Danmark

Ingen ved hvad det koster

Spørgsmålet om hvad det præcist vil koste at bruge smartphonen inden for EUs grænser efter den 15. december 2015 hænger og svæver i luften. Udregningen af prisen afhænger af de mange forskellige abonnementer der er i de enkelte medlemslande.

Torben Rune er optimistisk og ikke i tvivl om, at det bliver billigere at bruge telefonen. Efter hans bedste overbevisning kommer vi også dertil, at data kan benyttes på tværs af grænserne, uden man behøver at frygte en overpris fra teleselskabet.

– ”Det bliver megabyteafgiften der reelt kommer til at være den store afgørende faktor i det spil her,” lyder det fra teleeksperten.

 Lyt: Podcasten ”EU-roamingafgifter – hvad koster det i fremtiden”?

I Teknologimagasinet MereMobil, episode 20, er gæsten Torben Rune, der i 20 år via hans firma Netplan, har rådgivet store virksomheder om deres kommunikation.

Torben Rune har stor indsigt i de ændringer omkring roaming, EU indfører i telesektoren.

– Sådan lytter du til podcasts fra MereMobil.dk

Afspiller og link til download finder du i toppen af denne artikel. Du kan også hente MereMobil i iTunes Podcast, via TuneIn Radio eller finde os på YouTube.

Programmet kan også lyttes på FM via Radio Update.

Lyt også til flere udsendelser fra MereMobil.dk.

Tilrettelæggelse:
John G. Pedersen

Producer:
Mike Forde

Mere til historien

Teleselskaberne er opmærksomme på, at roaming fremadrettet kan blive et konkurrenceparameter. 3 har f.eks. søsat et initiativ hvor de i seks udvalgte lande, lader kunderne bruge telefonen til samme pris som i Danmark.


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go’ Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.