Her er nyhederne i iOS 7.1

WEB-TV: Opdateringen iOS 7.1 til iPhone byder på mange nyheder. Se ændringerne her.

Opdateringen iOS 7.1 til iPhone (og iPad) giver en række funktionsforbedringer og kosmetiske ændringer. Faktisk er der i nogle tilfælde tale om store og meget synlige justeringer.

Herunder har vi samlet nogle af nyhederne i iOS 7.1. Under teksten finder du et web-TV indslag, der viser nogle af nyhederne.

Vi har sandsynligvis ikke fået alle ændringerne med i teksten, så bidrag gerne med dine inputs i kommentarfeltet.

 – Disse enheder understøtter iOS 7.1

Det er nyt i iOS 7.1

Ny sluk-grafik

Grafikken der vises, når iPhone slukkes er ændret. Når slideren trækkes mod højre skruer telefonen gradvist ned for skærmlyset. Grafikken på ”Skyd for at låse op” er også justeret en smule.

Ikoner

Nogle af ikonerne på brugerfladen har fået en mørkere toning. Desuden er en række af animationerne blevet hurtigere. Når Kontrolcentret åbnes fra bunden af skærmen, er der tilføjet en bouncheeffekt. I topgardinet er der nu tilføjet tekster med f.eks. ”Ingen mistede notifikationer”, i stedet for blot at vise en blank skærm.

Opkald

Opkaldsdelen har fået en cirkelformet opkaldsknap frem for en rektangulær.

Når der ringes til et nummer, som ikke er i telefonbogen, er punktet ”Føj til kontakter” forsvundet. I stedet er der kommet et lille plustegn i venstre side ud for nummeret.

Knapperne ved indgående opkald er også ændret fra firkantede til runde.

Tydeligere knapper

Gå i Indstillinger > Generelt > Tilgængelighed hvis du vil gøre onscreen-knapper mere tydelige. Når Button Shapes er aktiveret kommer der baggrund på de tekster på skærmen, der også fungerer som knapper.

Der er mulighed for at reducere gennemsigtigheden på de bokse, der ligger oven på skærmbilledet.

Nyheder i kalenderen

Hvis du vil have vist kalenderaftalerne på en liste, er der nu kommet en knap, der aktiverer listevisning i kalenderen. Tidligere skulle man trykke på forstørrelsesglasset.

Password er rykket frem

Delen, som hedder Touch-id & adgangskode, er rykket fra at ligge under Generelt, til nu at være direkte tilgængelig under Indstillinger.

Små ændringer i tastatur

Tastaturet har fået lidt tydeligere knapper, og shift har nu en lille streg under, når Capslock aktiveres.

Kameraforbedringer

Der er kommet en auto HDR-tilstand, hvor telefonen automatisk gemmer den bedste version af HDR-billedet. Det er nu også muligt at forhindre, at telefonen selv uploader alle billederne til Fotostream, når man har brugt burst-mode.

CarPlay

Med iOS 7.1 kommer også CarPlay, som er en funktion til at få iPhone til at spille sammen med nye bileres infotainmentsystem.

 – iPhone bliver nu en del af bilen

Web-TV: Nyt i iOS 7.1

Mere til historien

En stor nyhed er desuden, at iPhone 4 og 4S med iOS 7.1 bliver hurtigere, end vi så det med de foregående iOS 7-versioner.

Læs også:
iPhone omsætter for milliarder i Danmark

Den store årlige Apple-event – dette kan du forvente

Datoen for udviklerkonferencen WWDC, som Apple afholder hvert år, er offenliggjort.

(mere…)
Stort søgsmål: Apple skaber monopol

App Store, Apple Watch, og et lukket system. Nu skal Apple forholde sig til et nyt søgsmål. Denne gang er det hjemme i USA.

(mere…)
Apple klar med ny vigtig iOS-opdatering

Apple har netop frigivet nye softwareopdateringer til de forskellige platforme. Nyt til iOS, VisionOS og iPadOS. Download nu.

(mere…)
Min mening om Xiaomi 14

VIDEO: Xiaomi 14 er på papiret en spændende topmodel-smartphone med Leica-kamera. Desværre er den for dyr og ikke så god som konkurrenterne.

(mere…)
Apple annoncerer nye iPads i næste uge

Nye iPad-modeller kan være på vej - måske allerede i næste uge. Sådan lyder de seneste rygter.

(mere…)
Google Gemini skal måske drive AI-funktionerne i iOS 18

Måske får iPhone i iOS 18 indbygget AI-funktionalitet, som er leveret af konkurrenten Google Gemini.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram