Galaxy Note 3 i guld med KitKat på vej

WEB-TV: Note 3 er på vej til Danmark i en Rose Gold Edition med Android 4.4 KitKat. Se den her.

Samsung har på Mobile World Congress løfte sløret for et par nye varianter af deres phablet Galaxy Note 3.

Der er tale om to udgaver i Rose Gold. Den ene har hvid bagside og front, med Rose Gold på kant og ved logoet, mens den anden har sort bagside og front.

Som på den oprindelige af Galaxy Note 3 er 4G LTE fortsat i cat4, der giver teoretiske downloadhastigheder på op til 150 mbit/s.

Den nye Note 3 kommer ud af salgsæsken med Android 4.4 KitKat.

Til MereMobil.dk fortæller Samsung, at produkterne er tilgængelige i Danmark med det samme. Der kan være enkelte produkter, som stadig har Android 4.3, når salget begynder, men disse vil snarest kunne opgraderes. Kort efter følger enheder, som er født med KitKat.

Galaxy S4 blev også vist frem i den nye Black Edition. Ligeledes er der tale om telefoner med cat4 LTE og Android 4.4 KitKat.

Mere til historien

Samsung forventer at de nuværende Galaxy S4 og Note 3 i markedet, om meget kort tid kan downloade Android 4.4 KitKat.


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.