Mobilbetaling giver konkurrence på betalingsmarkedet

Mange danskere venter på, at mobilbetaling udbredes, og bliver en del af dagligdagen, men der findes et væld af løsninger på markedet – dette giver konkurrence.

Visa mobilbetaling

Et eksempel på mobilbetaling med et system fra Visa. (Foto: Visa).

Betaling via mobiltelefonen, også omtalt som mobilbetaling, giver forbrugerne flere forskellige løsninger at vælge imellem, hvilket er med til at fremme konkurrencen på betalingsmarkedet i Danmark. Dette forsøger den offentlige forbrugerportal, forbrug.dk, at hjælpe forbrugerne med at navigere rundt i de forskellige mobilbetalingsløsninger.

Der har de sidste mange år været snak om, at man kan stå i supermarkedet og betale for ens varer med mobiltelefonen – frem for betalingskort eller kontanter.

– ”Jeg håber, at mobilbetaling kan skabe en positiv udvikling på betalingsmarkedet, hvor der i dag er relativt få valgmuligheder. Det er godt for konkurrencen, at forbrugerne får flere løsninger at vælge imellem, når de skal betale,” siger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Agnete Gersing.

Allerede nu betaler et stigende antal danskere med mobiltelefonen. Ifølge Danmarks Statistik betalte 26 procent af mobilbrugerne med mobiltelefonen i år, mens det i 2009 kun var 11 procent af mobilbrugerne.

Lyt til Mobilbetaling er godt på vej i Danmark fra Tekhnologimagasinet MereMobil

Forskellige betalingsløsninger på mobilen

I dag findes der flere forskellige betalingsløsninger. Du kan eksempelvis købe busbilletter, porto, slik eller parkeringsbilletter med mobiltelefonen via teleselskabernes mobilbetaling. Mens bankernes løsninger gør det muligt, at overføre penge fra en konto til en anden, og MobilePay fra Danske Bank har udvidet deres løsning til at omfatte mobilbetaling i udvalgte butikker, som en del af et testforløb.

Flere Android-enheder får MobilePay

Roskilde Festival har også eksperimenteret med mobilbetalingen, hvor en trådløs chip har gjort det muligt for deltagerne at betale med et armbånd med indbygget NFC (Near Field Communication), ligesom også applikationen Zerved, der giver mulighed for at bestille og betale eksempelvis en fadøl og hotdog til afhentning i pausen af en fodboldkamp i Parken.

Applikationen Zerved er nomineret til IVÆKSTprisen 2013

De fire store teleselskabers sammenslutning, 4T, har også annonceret at de er på vej med en løsning, som skal bruges til både nethandel og mobiloverførsler fra person til person, men også på sigt gøre det muligt at betale med mobilen i landets butikker.

Mere til historien

Apple har også løsningen iBeacon på vej. Hvornår denne rammer det danske marked er dog uvist, men den testes netop nu i Macy’s.

Apple iBeacon testes netop nu i Macy’s

Forbrug.dk har netop lanceret en stor guide om mobilbetaling, der skal gøre forbrugerne klogere på, hvilke løsninger der passer til deres behov. Du kan læse denne guide her.

MobilePay-app har fortsat problemer

Der har været meget kritik af MobilePay siden lanceringen af den nye app i sidste uge. Oveni halter appen fortsat efter fredagens nedbrud.

(mere…)
MobilePay er nede (opdateret: virker igen)

MobilePay / Vipps oplyser, at tjenesten netop nu er nede og de arbejder på at løse problemet.

(mere…)
Brugerne utilfredse med ny MobilePay-app

MobilePay har udsendt stor opdatering, som radikalt ændrede design og funktioner. Utilfredsheden vælter ind!

(mere…)
Så kom den store MobilePay-opdatering

I dag landede den helt store overhaling af MobilePay.

(mere…)
MobilePay forandres markant

Nyt design og vigtige nye funktioner rammer tirsdag MobilePay. Få overblikket her.

(mere…)
Ny MobilePay-app på vej – pas på fup og svindel

MobilePay er i næste uge klar med en ny app og derfor ventes det, at du den kommende tid skal være opmærksom på fup og svindel.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram